24. september 2021
Sjællandske kan nu via aktindsigt offentliggøre resultaterne af vand- og bundprøver efter PFOS fra Korsør Nor, der hele vejen rundt er forsynet med disse advarselsskilte. Styrelsen for Patientsikkerhed skal afgøre, om de skal blive stående. Skiltet her står ved svømmehallen, der er det ene af tre steder med PFOS i vandet. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Sjællandske kan nu via aktindsigt offentliggøre resultaterne af vand- og bundprøver efter PFOS fra Korsør Nor, der hele vejen rundt er forsynet med disse advarselsskilte. Styrelsen for Patientsikkerhed skal afgøre, om de skal blive stående. Skiltet her står ved svømmehallen, der er det ene af tre steder med PFOS i vandet. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se resultatet: Så meget PFOS-gift er målt i badevand og i Korsør Nor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se resultatet: Så meget PFOS-gift er målt i badevand og i Korsør Nor

De første resultater fra målinger fra Korsørs strande og vand og bund i Korsør Nor skulle ikke have været offentliggjort endnu, men Sjællandske søgte og fik aktindsigt.

Slagelse - 27. april 2021 kl. 05:53
Af Helge Wedel

Tre steder er der målt PFOS i norets vand. Intet PFOS i vandet ved badestrande. Sandbunden ud for giftgrøften en forurenet med PFOS. Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, hvad der skal ske, og om nogle af advarselsskiltene om ikke at røre ved vandet skal pilles ned.

arrow Læs også: Vandværker skal forbedre drikkevand efter fund af giftstoffer

Resultaterne af kommunens første vand- og bundprøver flere steder i Korsør Nor og ved Korsørs badestrande er kommet fra laboratoriet i Sverige.

- Jeg har sendt alle prøveresultaterne til Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal træffe afgørelse om, hvad der så skal ske med blandt andet de advarselsskilte, som vi har sat op flere steder rundt om hele Korsør Nor, siger Martin Poulsen til Sjællandske. Han er miljøplanlægger i kommunens miljøafdeling. Han har ikke yderligere kommentarer, før Styrelsen for Patientsikkerhed har udtalt sig om prøveresultaterne, som Sjællandske har søgt og fået aktindsigt i.

Tre steder er der målt PFOS i vandet i Korsør Nor, der er kendt for en stor vandudskiftning til Storebælt. Ingen vandprøver fra Korsørs badestrande både nord og syd for byen viser indhold af PFOS.

PFOS ved svømmehallen

I vandet i noret er der målt 18 nanogram PFOS pr. liter i vandet ud for Korsør Lystskov og Norstien. Indholdet af PFOS falder længere ind mod Korsør. Ud for Korsør Svømmehal er der 16 nanogram og ud for Tyrengen er der ni nanogram. Den tilladte grænse for PFOS i badevand regnes som ti gange mere, end de 2,2 nanogram, der højest må være i drikkevand.

Ingen PFOS

I de øvrige målinger fra vandet i Korsør Nor er der ikke påvist indhold af PFOS. Det gælder blandt andet målinger ved bådeforeningerne Lilleø og Magleø, i bugten ved Korsør Golfklub, ved Ørnumvej og ved Tårnborg Kirke.

PFOS i sandbund

I en lige linje fra giftgrøften og cirka 100 meter ud i noret tog miljømedarbejder Martin Engelmann Pedersen flere bundprøver 16. april. I alle blev der konstateret indhold af PFOS.

Nærmest giftgrøften 10.000 nanogram pr. liter tørstof faldende til 3000 og yderst 790 nanogram.

Flere prøver fra i dag

Om der skal tages flere prøver af vand og bund i Korsør Nor bliver besluttet efter råd fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen.

I dag tirsdag indledes der på land ved brandskolen, den nærliggende kolonihaveforening og omkring giftgrøften nye boringer og nye jordprøver for at fastslå omfanget af PFOS-forureningen i jorden. Det sker efter anvisning fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

Fra virksomheden har seniorprojektleder Jette Kjøge Olsen tidligere oplyst til Sjællandske, at der godt kan ske oprensning af bunden i Korsør Nor for indhold af PFOS.

- Men det skal altid vurderes, om oprensning også er en god idé i forhold til andre påvirkninger, det vil medføre, forklarede Jette Kjøge Olsen.

Grøntsager og kød

Grøntsager, en frossen ål og tre nye prøver fra det forgiftede kalvekød er Fødevarestyrelsen i gang med at analysere for PFOS-indhold. Her ventes svar omkring 6.-7. maj.

Forureneren betaler

Princippet om, at det er forureneren, der skal betale for bekæmpelse og oprydning efter giftudslippet, betyder, at regningen ender hos kommunens skatteydere, da brandskolen ejes af kommunen. Foreløbig er der brugt godt 400.000 kroner på sagen.

Et prøvesvar mangler

Et enkelt prøvesvar mangler fra det svenske laboratorium. Nemlig fra den svensk fremstillede væske, der i vore dage bruges som brandskum, der ikke må indeholder PFOS, som er forbudt at bruge. Prøven er taget fra en uåbnet dunk på brandskolen.

arrow Godt nyt om fisk uden PFOS
25. juni 2021 kl. 15:08 Opdateret: kl. 15:37
arrow PFOS: Forbrugerrådet ønsker forbud mod giftige fluorstoffer
23. juni 2021 kl. 16:49 Opdateret: kl. 15:44
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk