21. september 2018
Som en ny tradition var de første ti stx-studenter med til at hejse flaget ude foran skolen sammen med vice-rektor Henrik Kjar.Foto: Anna E. Karstoft
gallery icon

Se billedserie

Som en ny tradition var de første ti stx-studenter med til at hejse flaget ude foran skolen sammen med vice-rektor Henrik Kjar.Foto: Anna E. Karstoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: De første studenter har fået huen på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: De første studenter har fået huen på
Opdateret 25. juni 2018 kl. 14:06
Slagelse - 25. juni 2018 kl. 13:50
Af Anna E. Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indgangshallen på Slagelse Gymnasium var stuvende fyldt med familie og venner, der ventede på deres børn, søskende eller kærester med røde roser, studenterhuer og champagne.

Mandag morgen kl. 9.00 kunne de første huer nemlig sættes på hovederne af ti lettede stx-elever, der blev studenter efter at have gennemført deres sidste eksaminer.

En af dem var Freja Selsbæk, der har gået på den internationale linje på Slagelse Gymnasium. Hun fik hurtigt fyldt favnen med roser fra familie og venner, da hun lettet kom ud fra sin sidste eksamen i AT.

- Man glemmer alt det, der har været før. Nu ser jeg bare frem til vores dimission på fredag, vognkørsel i weekenden og Roskilde Festival, siger hun glad.

Studenterhuen er hun ikke kommet sovende til. Det har krævet hårdt arbejde.

- I eksamensperioden har skolen fyldt det hele. Når jeg vågner i morgen, tror jeg sikkert, at jeg skal op til eksamen, men det skal jeg jo ikke, fortæller Freja Selsbæk, der skal på ferie i Finland med sin kæreste i sommerferien.

Hun synes, der har været meget fokus på karakterer i alle tre gymnasieår.

- De fylder meget i forhold til, hvad de skal gøre. Der burde være mere fokus på, hvad der kommer ud af det, man lærer i stedet, siger hun og tilføjer, at hun trods alt også har haft tid til at leve et liv i løbet af gymnasieårene.

På Slagelse Gymnasium skal i alt 326 stx-elever op til studentereksamen i år, og som en ny tradition var de første ti studenter med til at hejse flaget ude foran skolen sammen med vicerektor Henrik Kjar.

Rektor Lone Büchert var ikke til stede, da hendes egen søn blev student samme dag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk