2. august 2021
74-årige Ejner Rasmussen lykkedes med rigtigt meget i firmaet Ejners Vinduespolering og Rengøringsservice ved brug af sin medfødte charme, frækhed og gå-på-mod, så både kongehuset, en stor dansk avis og Flådestation Korsør var blandt hans mange kunder. Firmaet har nu eksisteret i 50 år. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

74-årige Ejner Rasmussen lykkedes med rigtigt meget i firmaet Ejners Vinduespolering og Rengøringsservice ved brug af sin medfødte charme, frækhed og gå-på-mod, så både kongehuset, en stor dansk avis og Flådestation Korsør var blandt hans mange kunder. Firmaet har nu eksisteret i 50 år. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan fik Ejner kongeskibet og Kristeligt Dagblad som kunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sådan fik Ejner kongeskibet og Kristeligt Dagblad som kunder

Ejners Vinduespolering og Rengøringsservice har eksisteret i 50 år. I dag lidt som en skygge af sig selv, fordi sønnen Dannie Krogsgaard Rasmussen har mere travlt med at bygge huse.

Slagelse - 17. juni 2021 kl. 08:18
Af Helge Wedel

- Så Ejners Vinduespolering og Rengøringsservice eksisterer stadig?

- Ja, men han (sønnen Dannie Krogsgaard Rasmussen, red) har jo så travlt med at bygge huse, at der ikke er så meget tid til firmaet, som han overtog for 12 år siden, siger Ejner Rasmussen.

Sjællandske besøger ægteparret Ejner og Lis Rasmussen i deres hus på Stibjergvej - naturligvis bygget af sønnen. For 50 år siden etablerede parret det i mange år store Korsør-firma med omkring 20 ansatte. Vinduespudsning og rengøring udførte firmaet for både kongeskibet Dannebrog, Kristeligt Dagblad, Flådestation Korsør og mange, mange flere både store og små kunder.

- Jeg er oprindeligt uddannet maler, men pengene var små, så jeg begyndte at pudse vinduer om lørdagen. Først på Motalavej, hvor jeg og Lis som nygifte var flyttet ud i 1967. Jeg tog de vinduer, som de professionelle vinduespudsere ikke gad - nemlig dem på 2. sal, hvor man skulle hænge ud af vinduet, fordi der ikke var stiger, der kunne nå så højt op, siger 74-årige Ejner Rasmussen.

Nogle år efter sagde han op som maler og stiftede i 1971 Ejners Vinduespolering med tilføjelsen Rengøringsservice senere. Og derfra gik det kun en vej.

Stor arbejdsomhed

Og det var fremad med flere og flere ansatte og kunder. Ofte skaffet via Ejner Rasmussens frækhed, ukuelighed og enorme arbejdsomhed. Som da rengøringskontrakten med Kristelig Dagblad i København kom i hus.

- Avisens edb-chef boede på Bondesbjerg, hvor jeg pudsede vinduer i hans hus. Han nævnte, at der var utilfredshed med rengøringen på avisen, og så sagde jeg, at det kunne jeg da klare, siger Ejner Rasmussen.

Chefen tvivlede

Edb-chefen stillede sig noget tvivlende, for hvordan ville et forholdsvis lille rengøringsfirma fra Korsør løfte opgaven.

- Har avisen ikke et papirlager med adgang til toilet og mulighed for at slutte et køleskab til, spurgte Ejner Rasmusen.

Edb-chefen bekræftede.
- Fint, så sover jeg bare der, hvis jeg får kontrakten.

Og det fik Ejner Rasmussen. Efterfølgende var der overnatning på papirlageret alle hverdage, natlig rengøring, kun cirka fire timers søvn og til tider hjælp fra hustruen Lis, indtil de rigtige rengøringsdamer var fundet til at klare jobbet på avisen.

Kongeskibet

Også Kongeskibet Dannebrog blev kunde hos Ejners Vinduespolering og Rengøringsservice.

- Jeg var til et selskab, hvor jeg kom i snak med den dame, der i flere år havde gjort rent på kongeskibet. Firmaet, hun var ansat i, var ved at gå nedenom og hjem, men hun fortalte også, at kongeskibet kun ville have hende og ingen anden til at gøre rent, så jeg ansatte hende naturligvis, siger Ejner Rasmussen.

Han måtte dog ikke kalde sig for Kongelig Hofleverandør, men måtte godt skrive kongeskibet på sin kunde- og referenceliste, som han reklamerede med.

Har du en aftale?

Et eksempel på, at frækhed til tider også belønnes, var måden, som Flådestation Korsør blev kunde på hos Ejner.

- Jeg mødte op og sagde, at jeg skulle tale med kommandøren, så jeg blev lukket ind gennem portvagten. Efterfølgende kom en sekretær ud og spurgte, om jeg havde en aftale med kommandøren, hvortil jeg svarede nej, men det får jeg, siger Ejner Rasmussen tilføjet det charmerende glimt i øjet. Frækheden og talent for charme gjorde indtryk på kommandøren, som endte med at vælge det lokale Korsør-firma til rengøringsopgaven på den store arbejdsplads.

Firmaets slogan - »kommer overalt - også i hjørnerne« hjalp også til nye private kunder, for når Ejner præsenterede sig hos naboen til et hus, hvor han havde pudset vinduer, så lød det meget ofte - »nå, det er dig, der kommer i hjørnerne! Ja, når du pudser hos naboen, så må du også gerne pudse hos os.«

Pensionisttilværelsen indeholder fortsat pudsning af vinduer. Dog kun i huset på Stibjergvej, der med nærheden til Storebælt ofte skal have en omgang for at fjerne havgus. Hertil svinger den tidligere maler fortsat penslen - 63 malerier er det blevet til, ligesom en vinklub og efter corona rejser bliver passet.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk