12. november 2018
Tirsdag morgen stod solen op over to nyere udbrændte biler på samme parkeringsplads ved Plejecenter Solbakken, hvor en minibus og en anden personbil tidligere er brændt af. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Tirsdag morgen stod solen op over to nyere udbrændte biler på samme parkeringsplads ved Plejecenter Solbakken, hvor en minibus og en anden personbil tidligere er brændt af. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan brændes biler af på Motalavej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan brændes biler af på Motalavej
Slagelse - 17. oktober 2018 kl. 07:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Helge Wedel
Seks biler brændt af på godt en uge i området omkring Motalavej. På Remisevej lykkedes det beboer at slukke brand i den syvende bil, hvorfor man kunne se, hvordan den blev søgt brændt af.

arrow Læs også: Overblik over de mange bilbrande på Motalavej

Trods øget politiindsats med større tilstedeværelse af politipatruljer og mobil politistation i form af en VW-transporter politibil parkeret ved Kvarterhuset fortsætter ukendte gerningsmænd med at brænde biler af på Motalavej og området i nærheden.

I går tirsdag den 16. oktober stod solen op over to nyere udbrændte personbiler antændt mandag aften kort før 22.30. De holdt på samme parkeringsplads ved Plejecenter Solbakken, hvor Bofællesskabet Motalavejs minibus og en vikars personbil blev brændt af mandag den 8. oktober kort efter klokken 21.30. Onsdag den 10. oktober lidt før klokken 22 udbrændte to personbiler på Egersundvej. Til gengæld lykkedes det en borger at slukke en påsat bilbrand på Remisevej mandag aften kort efter klokken 19. Denne slukningsindsats gør, at politiet nu kan oplyse, hvordan bilerne angiveligt brændes af.

- Der var hældt benzin ud over bilen, som derefter er antændt. Samme måde kan være brugt ved de andre brande, men det er ofte svært at fastslå, når biler er helt udbrændte, siger politiinspektør Thorkild Steen Jensen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske.

Han tilføjer, at benzinen siver gennem revner til eksempelvis motorrummet, så branden dermed breder sig. Endelig er det en lydløs måde at brænde biler af på frem for at smadre ruder og hælde benzin ind på sæderne i bilen.

Thorkild Steen Jensen oplyser, at der ved branden på Remisevej kort før er hørt lyden af en knallert. Ved brandene på Egersundvej har vidner set fire unge på to scootere køre væk kort før bilerne flammede op.

Når fire af de seks bilbrande er sket på den samme parkeringsplads, mener Thorkild Steen Jensen, at det kan skyldes, at den ligger forholdsvis isoleret, ligesom der er flugtvej væk ned under motorvejen.

Politiinspektøren beder fortsat vidner og personer med mulig viden om de mange brande om at henvende til politiet på 114.

- Vi har endnu intet gennembrud i efterforskningen, men vi har flere henvendelser, som vi ser nærmere på, ligesom der også er videoovervågning, som vi ser igennem, siger Thorkild Steen Jensen. Han slår fast, at politiet fortsætter med den ekstra tilstedeværelse i Motalavej-området.

arrow Endnu en bilbrand i belastet område
01. november 2018 kl. 08:58 Opdateret: kl. 08:58
arrow 19-årig sigtet for bilbrande står til fængsel i anden sag
31. oktober 2018 kl. 06:13 Opdateret: kl. 17:39
arrow Dømmes fængslet for bilbrande ryger boligen på Motalavej også
31. oktober 2018 kl. 06:13 Opdateret: kl. 17:42

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk