1. december 2020
Viceborgmester Villum Christensen (LA) stod for snoreklippet, der lørdag symboliserede åbningen af endnu en genbrugsbutik i regi af AffaldPlus. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Viceborgmester Villum Christensen (LA) stod for snoreklippet, der lørdag symboliserede åbningen af endnu en genbrugsbutik i regi af AffaldPlus. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rød genbrugssnor klippet for fjerde gang: Kunder valfartede til åbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rød genbrugssnor klippet for fjerde gang: Kunder valfartede til åbning
Slagelse - 16. maj 2020 kl. 16:00
Af Carsten Lysdal

En horde af købelystne kunder stod lørdag formiddag klar ved Kalundborgvej 86A i Slagelse, hvor det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus med bravur - men for en gangs skyld uden velkomstpølser, som man ellers har budt gæsterne ved tidligere åbninger i eksempelvis Næstved - kunne slå dørene op.

arrow Læs også: Retrotøj på Maglemølle

Det efter 14 dage, hvor medarbejdere har rigget til med genbrugsvarer i den splinternye plusbutik, der ligger i en tidligere VVS-handel. I starten af maj fik AffaldPlus adgang til adressen, der lejes.

- Så vi har haft travlt med at få gjort klar, siger vicedirektør Allan Johansen, der samtidig er chef for genbrug og udvikling og i øvrigt har glædet sig enormt til åbningen af de 570 kvadratmeter i stueplan, der lørdag klokken 10 bugnede af alskens varer, der normalt indleveres på en af selskabets genbrugspladser.

Kunder strømmede til

Butikken kommer til at have åbent alle ugens dage på nær mandag, og interessen er til at føle på.

En halv time før åbningen lørdag formiddag stimlede de første kunder sammen for at trække et nummer. Så mange, at de 42 parkeringspladser, der rådes over, ikke rakte. Flere parkanter måtte derfor ty til nærliggende veje for at finde en plads.

I en coronatid som den, vi befinder os i, tager AffaldPlus desuden også sine forholdsregler. Det gjaldt også denne formiddag.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Billede

En betragtelig skare af kunder stod klar, da
AffaldPlus’ nye og fjerde plusbutik blev åbnet.


- Udover at vi opfordrer folk til at holde afstand, har vi også kun 40 kunder inde ad gangen. Vi har et nummersystem, som det ses på for eksempel apoteket, lød det fra Allan Johansen, der beskæftiger 15 fuldtidsmedarbejdere fordelt på alle nu fire butikker plus en række unge, som der også er plads til på lønningslisten.

De øvrige butikker ligger i Næstved og Rønnede, og faktisk var der flere stamkunder derfra repræsenteret i Slagelse.

Specielt én mandsperson, der kun fik kortvarig adgang til butikkens hylder, inden han blev gelejdet ud.

Han har nemlig et års karantæne, idet han er blevet snuppet i at bytte rundt på prismærker. Han er desuden også politianmeldt.

Selv snoren genbruges

Det var direktør John Kusz, der fangede an ved åbningen, hvor dusinvis af kunder trippede for at komme ind i butikken. Dog var det viceborgmester Villum Christensen (LA), der samtidig er bestyrelsesmedlem i AffaldPlus, der stod for selve åbningstalen og snoreklippet, der på sin vis fortæller det hele.

- Selv snoren er genbrug. Det er fjerde gang, den klippes, i og med der er fire butikker, lød det fra Villum Christensen, som i sin korte tale bemærkede, at der er mange plusser ved en sådan forretning.

Deraf navnet »plusbutik«.

- Der er et plus i forhold til penge, miljøet og kommunen. Vi skal tænke på, at hver gang vi genbruger noget, så sparer vi miljøet for en masse affald. Udover det så ligger netop denne butik rigtig godt. Tæt ved omfartsvejen og lige ud til Kalundborgvej, hvor der kører en bus lige forbi, sagde han.

arrow Teaterkoncert giver underskud: Søger om kommunalt tilskud
27. september 2020 kl. 13:27 Opdateret: kl. 10:33
arrow Flygtningeby på vej væk - nu skal der bygges boliger
27. september 2020 kl. 07:22 Opdateret: kl. 16:36
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk