19. oktober 2019
Kommunalt ansatte har for nylig brugt ikke færre end 77 arbejdstimer på et ønske fra politisk hold. Sagen handler om indsigt i en række sager, hvilket affødte 22.239 kopierede sider.
gallery icon

Se billedserie

Kommunalt ansatte har for nylig brugt ikke færre end 77 arbejdstimer på et ønske fra politisk hold. Sagen handler om indsigt i en række sager, hvilket affødte 22.239 kopierede sider.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere bad ansatte printe 22.239 sider forud for møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere bad ansatte printe 22.239 sider forud for møde
Opdateret 14. december 2018 kl. 06:31
Slagelse - 14. december 2018 kl. 06:20
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det gælder byråds- og politisk udvalgsarbejde i Slagelse Kommune, er det i overvejende grad det digitale, man tyr til. Dog er visse større dokumenter med mange sider undtaget.

arrow Læs også: Efter kopisag: - Jeg er som politiker ikke valgt til at være dommer

Samme regel hersker således også i social- og beskæftigelsesudvalget, hvor de mest digre sager ifølge formand Thomas Clausen (EL) bedst læses i fysisk form.

- Det er svært at læse så mange papirer på en skærm. Meget svært, siger Thomas Clausen, der for nylig bad om indsigt i en række sager fra arbejdsmarkedsområdet.

Det affødte syv stakke papir på et rullebord ved mødet den 3. december. Én stak til hvert udvalgsmedlem og i alt 22.239 sider. Det skriver Sjællandske.

Det syn fik Dansk Folkepartis Palle Kristiansen til at falde ned af stolen, allerede inden han næsten havde sat sig.

- Det virker vanvittigt, mener politikeren, som på mødet spurgte forvaltningen ind til, hvor mange timer gennemgangen af sager havde taget, herunder kopiering af dokumenter.

I alt 77 timer svarende til godt to ugers arbejde for en ansat lød svaret.

Særligt fjollet, mener han, er det, at samtlige syv medlemmer fik hver deres stak med et par tusinde udprintede sider, selv om kun to havde til hensigt at læse dem.

- Ligefrem at forberede sagsindsigt til samtlige af udvalgets medlemmer, skulle administrationen nok have ventet med, til man havde hørt, hvor mange der overhovedet ønskede at se sagerne, siger udvalgsmedlem Helle Blak (SF), der personligt intet har imod at bruge en skærm til at læse på.

Ifølge erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzell er der intet underligt ved, at der printes ud. Hun indrømmer dog, at mængden er lige lovlig stor.

- Det er noget, vi bør se på, men det er faktisk kutyme at printe ud, når vi giver sagsindsigt, siger hun

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) lyder noget mere forarget.

- Det lyder helt vanvittigt. Det skal vi have set på, siger han.

Læs mere i Sjællandske fredag.

arrow Borgmester vil stoppe »vanvittigt« papirspild
15. december 2018 kl. 08:00 Opdateret: kl. 12:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk