16. december 2017
Salget af stoffer er eksploderet, og særligt i Slagelses natteliv står det grelt til. Ordensmagten står med stor opgave, lyder det fra Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Salget af stoffer er eksploderet, og særligt i Slagelses natteliv står det grelt til. Ordensmagten står med stor opgave, lyder det fra Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi jagter bagmænd: Massivt salg af narko i nattelivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi jagter bagmænd: Massivt salg af narko i nattelivet
Opdateret 07. december 2017 kl. 10:28
Slagelse - 07. december 2017 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De hårde, hvide stoffer flyder i gaderne, mens unges misbrug af særligt hash er eksploderet.

arrow Læs også: Massiv narkohandel: - De pushere skal ud af vores kommune

Det er et stort problem, mener politiet, som for tiden forsøger at ramme de helt store bagmænd.

- Det er den organiserede handel, vi går efter. Det er et problem, når unge køber og tager stoffer, så vi prøver at ramme de store distributionsled, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som blandt andet henviser til sagen om megafangsten af narkotika - omkring 150 kilo - som for tiden kører ved Retten i Næstved.

Kilder, som ønsker at være anonyme grundet frygt for repressalier, fortæller til Sjællandske og sn.dk, at handlen aldrig har været så massiv i Slagelse Kommune, som tilfældet er i øjeblikket. Og det er i høj grad de unge, som de store pusheres undersåtter tilsyneladende spejder efter.

Småpusherne har nemlig gode kår, mens politiet går efter de store hajer. Det selv om der ifølge Sjællandskes oplysninger sker masser af indberetninger til politiet, og at handlen aldrig har været så organiseret, som den er i dag.

Kim Kliver påpeger også i den forbindelse, at det er de små, som gør jobbet for de store.

- Vi ser et organiseret narkosalg, hvor det er småpusherne, der står for salget på gadeplan. Det drejer sig om hash, kokain og amfetamin, og det styres i høj grad af bander og rockergrupperinger.

I Ringparken sælges der angiveligt hash, mens østbyen, herunder Byskovparken, nævnes som salgssted for narko, hvor det nærmest blot drejer sig om at møde op, hvis man ønsker stoffer, herunder de såkaldte hvide af slagsen.

Det er dog primært i nattelivet, at salget foregår. Det sker angiveligt i gyder i og omkring Nytorv, Gl. Torv og Fisketorvet i Slagelse, hvor de fleste beværtninger, dansesteder og lignende er at finde.

Ifølge politiinspektør Kim Kliver er det ikke kun politiets opgave at løse problemet med narkosalg. Det kan ordensmagten simpelthen ikke klare alene, lyder det.

- Også restauratører må hjælpe til. Dette er et fælles ansvar, hvor alle sørger for, at salg af stoffer ikke er i orden. Alle har en forpligtelse til at hjælpe til, siger Kim Kliver, som mener, at der også ligger en generel kommunal opgave og indsats i det.

arrow Salg af narko som aldrig før: Restauratører siger fra
07. december 2017 kl. 07:30 Opdateret: kl. 20:42
arrow Narko-tiltalt foregav at være kommunal ansat
06. december 2017 kl. 15:46 Opdateret: kl. 15:46
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk