22. oktober 2018
44-årige Michelle Kiralyfalvy og 59-årige Vagn Busch Jensen har fået indskærpet, at reglerne skal overholdes på den stadeplads, som de har lejet på Solens Plads til pølsevognen. Der må således ikke serveres alkohol eller opstilles stole og borde. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

44-årige Michelle Kiralyfalvy og 59-årige Vagn Busch Jensen har fået indskærpet, at reglerne skal overholdes på den stadeplads, som de har lejet på Solens Plads til pølsevognen. Der må således ikke serveres alkohol eller opstilles stole og borde. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pølsevogn på Solens Plads får indskærpet reglerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pølsevogn på Solens Plads får indskærpet reglerne
Slagelse - 11. august 2018 kl. 07:59
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Michelle Kiralyfalvy fra Korsør Vandrehjem har lejet stadeplads til pølsevogn på Solens Plads af kommunen, men reglerne blev i første omgang ikke overholdt.

arrow Læs også: Pølsekrig på Solens Plads på vej mod fred?

- Nu ser vi lige tiden an, og tager en måned af gangen, for vi skulle jo helst ikke sætte penge til, siger Michelle Kiralyfalvy til Sjællandske. Sammen med sin mand Vagn Busch Jensen har hun siden 2015 drevet Korsør Vandrehjem Svanegården på Tovesvej.

Hun har nu lejet en stadeplads på Solens Plads af kommunen til sin pølsevogn. Hun betaler 1000 kroner om måneden for pladsen, som hun allerhelst ville have haft i det område, hvor der står en Kebab-vogn, en grønthandler-bod og en vogn med slagtervarer.

- Jo, flere vi er sammen, jo mere liv, men kommunen mente ikke, at der var plads, så vi er desværre ikke placeret så synligt, siger Michelle Kiralyfalvy. Hun forsøger at være på Solens Plads med pølsevognen fredag og lørdag fra cirka klokken 10 til 15. I går fredag var hun der dog ikke. Det tager Vagn Busch Jensen 20 minutter at gå med den af en lille honda-motor trukne pølsevogn fra vandrehjemmet til Solens Plads.

Reglerne for opstillingen af pølsevognen på stadepladsen blev i første omgang brudt, fordi Michelle Kiralyfalvy solgte fadøl og havde opstillet borde og stole ved pølsevognen. Begge dele forbyder reglerne for leje af stadepladser. Kommunen har derfor indskærpet hende, at salg af alkohol og opstilling af borde og stole ikke er tilladt.

- Selvfølgelig skal reglerne holdes, men jeg må da være ærlig og sige, at jeg er gået lidt i tænkeboks, for kunderne vil jo gerne kunne sidde ned og nyde deres mad, siger Michelle Kiralyfalvy. Hun forstår heller ikke helt, at hun ikke må sælge øl, når man må det andre steder på pladsen.

Bag på hende kom det også, at strømforsyning er for stadelejernes egen regning.

- SK Forsyning skulle grave ned til et kabel, og en installatør skulle efterfølgende sætte stik op. Det kostede omkring 20.000 kroner plus moms, siger Michelle Kiralyfalvy. Hun bruger derfor en strømgenerator, ligesom pølsevognen er forsynet med gas.

- Jeg kan godt nok købe meget benzin til generatoren for 20.000 kroner, noterer Michelle Kiralyfalvy. Hun rejste for nylig kritik af, at Korsør City havde indgået særaftaler med Søberg Vin og Madam Bagger om at stå for severingen ved de genindførte torvelørdage, hvorfor hun fik besked på, at hun ikke var velkommen med sin pølsevogn til de arrangementer.

Detailchef Jørn-Ole Didriksen forklarede, at særaftalerne havde været nødvendige for at få løbet torvelørdagene i gang.

Kommunen har i alt otte stadepladser til udlejning på Solens Plads.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk