12. december 2018
I sommer åbnede Dominos ved stationen i Slagelse. Det har dog været en turbulent opstart, da Fødevarestyrelsen i oktober gav butikken en indskærpelse for deres håndtering af fødevarer. Nu har butikken imidlertid fået en glad smiley af eliteteamet, og administrerende direktør Carsten Falk har indsat en medarbejder til at holde opsyn.
I sommer åbnede Dominos ved stationen i Slagelse. Det har dog været en turbulent opstart, da Fødevarestyrelsen i oktober gav butikken en indskærpelse for deres håndtering af fødevarer. Nu har butikken imidlertid fået en glad smiley af eliteteamet, og administrerende direktør Carsten Falk har indsat en medarbejder til at holde opsyn.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pizzakæde har fået smilet tilbage efter stormvejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pizzakæde har fået smilet tilbage efter stormvejr
Opdateret 05. december 2018 kl. 14:35
Slagelse - 05. december 2018 kl. 08:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er grund til smil hos Dominos i Slagelse, efter Fødevarestyrelsens eliteteam forleden var forbi.

Det betød nemlig en ovenud glad smiley til butikken, som ellers har været i modvind, efter det kom frem, at der ikke var helt styr på, hvordan man håndterer fødevarer.

Det er der tilsyneladende nu, hvilket har udmøntet sig i en glad smiley fra eliteteamet. Og det glæder administrerende direktør Carsten Falk, der tog affære efter en regulær mediestorm.

- Vi har efter sidste besøg i Dominos Slagelse efteruddannet vores medarbejdere med henblik på at overholde vores procedurer og forstå vigtigheden af at efterleve dem, fortæller Carsten Falk.

Dominos i Slagelse fik den 11. oktober en indskærpelse for blandt andet at have angivet forkerte datoer på fødevarerne, men den glade smiley betyder, at Dominos nu har fuld plade.

- Vi er glade for at se, at fødevarekontrollens eliteenhed har kvitteret med en glad smiley, så vi nu har glade smileys i alle vores butikker i Danmark. Hos Domino's bakker vi op om et velfungerende fødevarekontrolsystem og har indsat en erfaren inspektør til at føre opsyn med Dominos Slagelse, så der også fremadrettet er styr på butikken, lyder det fra Carsten Falk.

B.T. har dog tidligere fortalt, hvordan flere af butikkerne har skiftet CVR-nummer, altså et ejerskift. Det betyder, at man frit kan vælge, hvorvidt man vil vise gamle smiley-rapporter til kunderne.

Det er dog ikke tilfældet for restauranten i Slagelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk