17. januar 2021
Dansk Folkepartis Ann Sibbern har meldt sig ud af partiet og bliver løsgænger frem til valget.
Dansk Folkepartis Ann Sibbern har meldt sig ud af partiet og bliver løsgænger frem til valget.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Partikolleger begræder exit: Stemmesluger bliver løsgænger frem til valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Partikolleger begræder exit: Stemmesluger bliver løsgænger frem til valget
Slagelse - 12. januar 2021 kl. 13:00
Af Carsten Lysdal

Det har måske ligget i kortene, lige siden hendes gruppeformandskasket i sommer blev overdraget til partikollega Palle Kristiansen.

arrow Læs også: Tidligere gruppeformand har meldt sig ud af partiet og stopper ved valget: »Jeg må prioritere min tid«

Nu er det imidlertid en kendsgerning, at byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Slagelse Kommune, Ann Sibbern, der tidligere blev ført frem som borgmesterkandidat og fik 1795 personlige stemmer ved valget i 2017, stopper sit politiske virke ved udgangen af 2021. Altså efter kommunalvalget til november.

- Man kan ikke det hele, og jeg må prioritere min tid. Jeg har en familie og et arbejde, som jeg også holder meget af. Jeg prøvede at skære lidt ned, men må sande, at jeg synes, der er meget i det politiske arbejde, siger Ann Sibbern, der lægger vægt på, at hun aldeles ikke smækker med døren.

Mens hun har meldt ud, at hendes nuværende anden byrådsperiode således bliver den sidste, har hun samtidig meldt sig helt ud af partiet og bliver løsgænger. Det skyldes alene praktiske årsager, siger hun, samt det faktum, at hun ikke ønsker at være en del af den valgkamp, der allerede synes at være i gang.

Hendes melding om exit begrædes i Dansk Folkepartis gruppe, der nu er reduceret til tre i byrådssalen.

- Hun er nok den mest grundige byrådskollega, jeg har haft. Hun går ind i samtlige dagsordener, læser dem og bilagene både forfra og bagfra, så det er klart, at det er ærgerligt. Vi har et supergodt samarbejde, siger Henrik Brodersen, der gerne havde set, at hun havde beholdt partibetegnelsen resten af året.

Også gruppeformand Palle Kristiansen ærgrer sig.

- Hun vil blive savnet. Hun er en kapacitet at have i sin gruppe, så det er klart, at jeg er ked af hendes beslutning, selv om jeg selvfølgelig respekterer den, siger han.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk