3. august 2021
To personer, et par fra Hillerød, tiltales for bedrageri. De snød primært fra en adresse i Skælskør.
To personer, et par fra Hillerød, tiltales for bedrageri. De snød primært fra en adresse i Skælskør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Par snød så vandet drev: Står til bøde på en million kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Par snød så vandet drev: Står til bøde på en million kroner
Opdateret 18. maj 2020 kl. 13:36
Slagelse - 18. maj 2020 kl. 05:05
Af Carsten Lysdal

En 33-årig mand og hans 37-årige hustru står til en samlet bøde en million kroner plus en fængselsstraf for at bedrage banker, forfalske lønsedler, snyde Skat og misbruge andres personlige oplysninger.

Parret, som skal for Retten i Næstved i dag mandag, tiltales for 15 forhold, hvoraf de fleste omhandler uberettiget brug af en anden persons NemID til at opnå lån for samlet 330.000 kroner.

Således tiltales parret, hvis påståede ugerninger har fundet sted fra en Skælskør-adresse i 2016, for - på godt dansk - at have taget røven på en række pengeinstitutter, herunder Ikano Bank, Santander Consumer Bank, 4finance og Basisbank, som anviste lån primært til den 33-årige mand, der anvendte en anden persons personlige oplysninger.

De to har derfor heller ikke haft til hensigt at betale nogen af pengene tilbage, hvorved banker »led et tilsvarende formuetab«, som det lyder i anklageskriftet.

Fuskede på flere måder

Når den mandlige part ifølge anklageskriftet fik pengene sat ind på kontoen, overførte kvinden dem via netbank til deres fælleskonto. Hun tiltales derfor også for hæleri, idet hun har ruttet med penge, som - burde hun have vidst - stammede fra en strafbar overtrædelse.

Samtidig har de to i forening været yderst kreative, da kravet for et lån jo også er dokumentation for, at pengene kan betales tilbage. Derfor forfalskede de ifølge politiet lønsedler til brug for at kunne optage lån i to forurettedes navne.

Den ene havde eksempelvis været ansat i Nordea og den anden i et københavnerfirma. Dog kun på papiret og i parrets hoveder, for reelt havde ingen af de to været ansat nogen af stederne, hvorfor parret nu tiltales for dokumentfalsk.

Snød med moms og skat

Samtidig er de tiltalt for at snyde de offentlige kasser. I to firmaer, som parret har oprettet med deres navne plus »inc« bagpå, har de bevidst angivet, at de tjente mindre, end det var tilfældet.

Ét år satte den mandlige tiltalte angiveligt sin indkomst 259.335 kroner for lavt, hvilket gjorde, at han derfor unddrog statskassen 85.062 kroner.

De har ifølge anklageskriftet også fusket med momsen, i og med de har indskrevet et såkaldt negativt momstilsvar svarende til knap en halv million kroner. Mere præcist 490.000 kroner, som de burde have betalt i moms.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk