30. marts 2020
Alt ånder tilsyneladende fred og idyl, men virkeligheden er en helt anden i Slagelse Lystanlæg.
gallery icon

Se billedserie

Alt ånder tilsyneladende fred og idyl, men virkeligheden er en helt anden i Slagelse Lystanlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oase plaget af hærværk og larm: Nu skal ballademagere overvåges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oase plaget af hærværk og larm: Nu skal ballademagere overvåges
Opdateret 28. februar 2020 kl. 10:38
Slagelse - 28. februar 2020 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når solen titter frem, og temperaturen ryger i retning af det mere lune, valfarter folk til Slagelse Lystanlæg.

arrow Læs også: Ja tak til overvågning: Nu skal uromagere fanges på kamera

Det er dog ikke dem alle, der har lige stor respekt for hverken ting eller mennesker, hvilket fra tid til anden ses i skikkelse af borde og bænke, der er splittet ad i atomer, knuste flasker og andet, der bruges som kasteskyts, samt deciderede ildspåsættelser.

Herudover foregår der åbenlys handel med stoffer, beretter flere beboere i området.

Derfor skal politikere nu drøfte muligheden for permanent kameraovervågning med primært fokus på at få hærværket til at stoppe. Her tænkes der hovedsageligt på området ved legepladsen og toiletterne, som ad flere omgange har fået vandalers kærlighed at føle.

- Som udgangspunkt skal man altid være på vagt, når det offentlige vil overvåge befolkningen. Sådanne data kan blive misbrugt, men jeg synes faktisk, at forslaget fra forvaltningen ser meget velbegrundet ud. Der er evidens for, at det virker, siger udvalgsformand Villum Christensen (LA), som egentlig ikke er meget for nu at skulle overvåge folk.

Trusler og musik til langt ud på natten

Men det er nu engang en nødvendighed, siger han af erfaring.

Tidligere har det nemlig vist sig, at netop overvågning afhjalp problemerne. I 2019 var foranstaltningen dog midlertidig og mobil, og da der ikke længere var et vågent, optagende øje på vandalerne, begyndte hærværket igen. Faktisk allerede dagen efter.

- Vi har som kommune selv sagt et ansvar for de værdier, som gang på gang bliver ødelagt, ligesom der er et væsentlig hensyn at varetage til de naboer, der i det daglige skal leve med støj og ballade, siger Villum Christensen, som her henviser til de stribevis af meldinger om trusler mod naboer, der brokker sig over gungrende bas, høj musik og larmende unge.

Flere er således blevet antastet og truet, i forbindelse med at de er gået til hovedpersonerne og bedt dem udvise pli.

Nyt samlingssted på bedding

Kameraovervågningen, som ifølge TV-overvågningsloven forudsætter tilladelse fra politiet, skal krydres med en række adfærdsregulerende skilte, der skal tale til de unge menneskers fornuft. Og andre brugere af anlægget i øvrigt.

I forhold til overvågningen skal politikere i kommunens erhvervs- og teknikudvalg mandag tage stilling til en finansiering, hvor udvalget selv skal stå for 175.000 kroner. I alt vil prisen beløbe sig til omtrent 300.000 kroner, hvilket også inkluderer et nyt samlingssted, der ligger længere fra naboerne i eksempelvis Fruegade.

Det er en ærgerlig udvikling, mener udvalgsmedlem Henrik Brodersen (DF), der ikke mener, at man kommer uden om overvågningen.

- Men her tænker jeg udelukkende på naboerne, som skal have lov at leve trygt, uden de trues eller generes af høj musik. Det er uheldigt, at det skal være sådan her, lyder det fra Henrik Brodersen, der forventer debat om punktet, om end han selv agter at stemme for.

At de unge, som tilsyneladende har moret sig ved at splitte ting ad, skal have et nyt samlingssted centralt i anlægget, er han dog ikke den store tilhænger af.

- Det må være politiets opgave at gribe ind over for det her, og nu skal de, der laver ballade, belønnes, undrer det Dansk Folkeparti-politikeren.

Udvalgsformand Villum Christensen (LA) foreslår at starte med en forsøgsperiode på et eller to år, hvorefter overvågningen evalueres.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk