27. maj 2019
Indehaver af Modestand, Thomas Worm Hansen, til højre, viser erhvervschef i Slagelse Erhvervscenter Per B. Madsen, hvor butikken skal indrettes. Det er nye lokaler, der får indgangsparti ud mod passagen mellem Rådhusarkaden og Vestsjællandscentret. Foto: Mette Juhl
Indehaver af Modestand, Thomas Worm Hansen, til højre, viser erhvervschef i Slagelse Erhvervscenter Per B. Madsen, hvor butikken skal indrettes. Det er nye lokaler, der får indgangsparti ud mod passagen mellem Rådhusarkaden og Vestsjællandscentret. Foto: Mette Juhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny butik til kvinderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny butik til kvinderne
Slagelse - 12. januar 2019 kl. 11:36
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

1. marts åbner iværksætter Thomas Worm Hansen forretningen Modestand på Rådhuspladsen 7 i Slagelse.

Her bliver plads til 200 stande, som kan lejes til salg af secondhand tøj og tilbehør til kvinder. Man lejer en stand og fylder den op med ting og tøj, man ikke længere selv har brug for, men som er for godt til at smide ud.

Thomas Worm Hansen, som også er indehaver af Nordisk Rengøringscenter, har længe puslet med idéen om den type forretning til afløsning for salg via nettet.

- Jeg kan høre fra min kone og mange af hendes veninder, at det er meget tidskrævende og ofte besværligt at sælge sit brugte tøj og ting via nettet. Med Modestand gør vi det meget lettere, både for sælger og for køber, siger Thomas Worm Hansen.

Standene kan lejes på ugebasis, og jo længere en periode man tegner sig for, des billigere bliver det. Derudover tages der 15 procent i provision for at formidle salget.

Forretningen vil udelukkende sælge rene og pæne varer, og det bliver op til hver enkelt sælger at sørge for at gøre tøj, sko, tasker og andet klar til salg.

Thomas Worm Hansen har flere events planlagt for at skabe øget opmærksomhed omkring forretningen, blandt andet kendte gæstesælgere.

Der er i første omgang ansat en butikschef, som sammen med ungarbejdere skal passe Modestand, der følger byens øvrige åbningstider.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk