20. september 2019
Både borgmester, John Dyrby Paulsen (S), og oberst i Forsvaret Susanne Lund satte i går deres underskrift på en ny aftale mellem Slagelse Kommune og Veterancentret. Foto: Fleur Sativa
gallery icon

Se billedserie

Både borgmester, John Dyrby Paulsen (S), og oberst i Forsvaret Susanne Lund satte i går deres underskrift på en ny aftale mellem Slagelse Kommune og Veterancentret. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny aftale: Nu sikres 850 veteraner endnu bedre hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny aftale: Nu sikres 850 veteraner endnu bedre hjælp
Slagelse - 21. august 2019 kl. 08:42
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med et fast håndtryk og to hurtige underskrifter blev en ny aftale mellem Slagelse Kommune og Forsvarets veterancenter i går indgået.

Aftalen skal sikre viden, der skal udmønte sig i bedre hjælp og rådgivning til kommunens i alt 850 veteraner. Efter endt udsendelse får omkring ti procent nemlig en efterreaktion i form af blandt andet depression eller PTSD, oplyser Veterancentret.

- Det, som derfor nok er den største udfordring, det er at få udbredt den der viden om, hvordan vi kan hjælpe de her veteraner. Og det er derfor, at Veterancentret kan hjælpe os. For de har den viden, forklarer borgmester John Dyrby Paulsen (S) til Sjællandske.

Foruden forskere, der undersøger hvordan og hvornår veteraner bedst kan hjælpes, har Forsvarets veterancenter nemlig også direkte adgang til en række tilbud til både veteraner og deres pårørende.

Tilbuddene går lige fra psykologhjælp og socialrådgiverstøtte til opsøgende og brobyggende arbejde, der blandt andet kan skabe kontakt mellem kommune og for eksempel psykiatri eller Kriminalforsorgen.

- Så det, der er vigtigt med den nye aftale, det er at stile denne viden til rådighed for kommunens ansatte. Så de også ved, hvor de kan gå hen og få den nødvendige viden, når de står med en veteran, der har brug for hjælp, siger John Dyrby Paulsen.

Et tydeligere samarbejde

For selvom blækken på den nyunderskrevne aftale knap nok er tør, er Slagelse Kommunes indsats i forhold til veteraner og samarbejdet med Veterancentret imidlertid slet ikke nyt.

Blandt andet var kommunen den første kommune i Danmark, der ansatte en såkaldt veterankoordinator. En ansat, der fungerer som bindeled mellem flere dele af den kommunale indsats, så veteranen og de pårørende får den bedst mulige hjælp til eksempelvis beskæftigelse, sociale problemer eller lignende.

Det nye er derfor, at aftalen mellem kommunen og Forsvarets veterancenter nu er skrevet på papir og dermed formaliseret og mere tydelig, siger John Dyrby Paulsen. Da de to underskrifter i går blev sat, var det af den grund også en anledning til »at få sat ansigter på« hinanden, forklarer oberst Susanne Lund fra Veterancentret.

- For der er rigtig mange mennesker, der ønsker at gøre noget for Danmarks veteraner. Men forudsætningen for, at det kan lykkes, det er jo, at man ved, at hinanden eksisterer. Så det, der er vores mål med aftalen, det er at række hånden op og sige: »Her er vi, og vi vil rigtig gerne samarbejde«, siger hun.

Særligt behov i Slagelse

Udover diagnoser som depression eller PTSD kommer veteraner nemlig også nogle gange hjem med andre udfordringer. Det kan være i forbindelse med familien eller veteranens jobsituation.

Derfor er det vigtigt, at kommuner i hele landet har en god og klar veteranstrategi fra start, forklarer oberst Susanne Lund. Og særligt i Slagelse Kommune er behovet stort, da der her er flest veteraner sammenlignet med andre kommuner i Region Sjælland.

Det skyldes blandt andet to store militære anlæg i kommunen: Antvorskov Kaserne med cirka 550 ansatte og næsten lige så mange værnepligtige samt Flådestation Korsør med 875 ansatte.

Det er dog langt fra alle, der kommer hjem fra en udsendelse med problemer. Og således handler aftalen mellem Slagelse Kommune og Forsvarets veterancenter ikke alene om at hjælpe, men også om at vise og anerkende, at man ønsker at hjælpe.

- Jeg har været udsendt flere gange med andre soldater, hvor jeg selv og alle andre var villige til at ofre livet for Danmark. Så anerkendelsen er vigtig. Og med den her samarbejdsaftale siger Slagelse Kommune: »Vi ved godt, at det er farligt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, når I kommer hjem«, forklarer oberst Susanne Lund og uddyber:

- Det er med til at sørge for, at sådan nogle som jeg tænker: »Jeg vil gerne sætte mit liv på spil, og jeg vil gerne risikere at opleve de ting, som man kan risikere at opleve, når man er udsendt. For jeg ved, at jeg bliver passet godt på, når jeg kommer hjem«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk