10. april 2020
Her skulle der ifølge forudsigelserne fra for et år siden have stået en ny Rema 1000, men de nuværende bygninger på Brovej 11A er stadig ikke revet ned. Foto: Arne Svendsen
Her skulle der ifølge forudsigelserne fra for et år siden have stået en ny Rema 1000, men de nuværende bygninger på Brovej 11A er stadig ikke revet ned. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Rema 1000 afventer boligbyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Rema 1000 afventer boligbyggeri
Slagelse - 25. marts 2020 kl. 08:22
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I februar sidste år skrev Sjællandske, at folk i Slots Bjergby formentlig ikke behøvede at skulle køre udenbys for at handle om et år.

Det var udviklingschef Lars Thisted fra Rema 1000, der kommer med denne forudsigelse. Det skete kort inden godkendelsen af lokalplanen, der skulle sikre det planmæssige grundlag for at etablere en ny Rema 1000 på hjørnet af Brovej og Skælskør Landevej.

Lokalplanen blev godkendt uden en eneste bemærkning, men kører man i dag forbi stedet, er der ikke rigtig sket noget. Avisen har derfor spurgt Lars Thisted, hvordan status er.

- Vi er skam i gang med at projektere den, så den kommer, siger Lars Thisted, der dog ikke vil komme med noget bud på, hvornår man vil gå i gang med at vælte den nuværende ejendom og bygge den nye butik.

Udviklingschefen lægger dog heller ikke skjul på, at man gerne ser, at der bliver bygget endnu flere huse i Slots Bjergby inden butikken åbner dørene.

Som de fleste formentlig har bemærket, er der gang i byggeri af huse på bakken vest for hovedvejen, men der er også andre udbygningsmuligheder i umiddelbar nærhed af den kommende butik. Her håber udviklingschefen på, at der kan komme gang i noget byggeri inden for en overskuelig fremtid.

Når dagligvarekæden valgte at satse på Slots Bjergby, så skyldes det, at der er tale om et område i kommunen, hvor der allerede bor en del, og hvor der ifølge kommunens planer skal ske en yderligere befolkningstilvækst.

Lokalplanen giver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på 1200 kvadratmeter. Først skal de de eksisterende bygninger på Brovej 11A dog lige rives ned.

Der skal etableres to vejadgange fra Brovej, henholdsvos 50 meter og 80 meter fra rundkørslen. Vejadgangen mod øst vil blive benyttet til vareindlevering.

Der er også indgået en aftale om, at Rema Butiksudvikling skal betale for anlæg af den del af gå- og cykelstien hen til skolen, som løber foran butikken. Kommunen skal afholde udgifterne til resten.

Der skal desuden etableres stiforbindelse, der sikrer adgang til dagligvarebutikken fra boligområderne mod syd.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk