26. november 2020
Personer med et handicap har brug for en fælles stemme. Nyvalgt formand skal sikre talerøret, og repræsentanter fra medlemsforeninger bakker op. Foto: Carsten Lysdal
Personer med et handicap har brug for en fælles stemme. Nyvalgt formand skal sikre talerøret, og repræsentanter fra medlemsforeninger bakker op. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handicappede styrker det fælles talerør: - Nu kan vi brøle i kor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handicappede styrker det fælles talerør: - Nu kan vi brøle i kor

Valget af ny formand for Danske Handicaporganisationers Slagelse-afdeling er godt nyt for paletten af medlemsforeninger. Handicappedes vilkår, om de så er fysiske eller psykiske, skal bedres, og målet er nu at kunne brøle kraftigere med en fælles stemme.

Opdateret 31. oktober 2020 kl. 13:10
Slagelse - 29. oktober 2020 kl. 19:21
Af Carsten Lysdal

Alle borgere fortjener et meningsfyldt liv. Vejen dertil er dog for manges vedkommende særdeles kuperet. Ikke mindst hvis du har et handicap, som knager i hverdagen, og hvis du derfor må kæmpe med såvel kommune som system om rettigheder, der synes trådt under fode.

Derfor er det godt med et fælles organ. En samlet stemme og et talerør i regi af Danske Handicaporganisationer, hvor den nytiltrådte formand Nana Maja vil skabe lydhørhed. Og det er godt nyt for de indtil videre ti medlemsforeninger af i alt 35 mulige i Slagelse Kommune.

- Vi er et stykke vej fra endemålet, som er at dække alle, lyder det fra den 38-årige formand, der selv er mor til to børn med diagnoser.

For hende er det alfa og omega, at Danske Handicaporganisationer kan hjælpe med at styrke medlemsforeningerne og bistå kampen for rettigheder og en værdig hverdag.

- Det gælder om at udbrede vigtigheden af, at folk med handicap - og det er ligegyldigt hvilket - også skal have et meningsfyldt liv med de tilbud, andre også får. Ønsket er at få flere med, så vi står stærkere og kan råbe højere, lyder det fra Nana Maja.

Flere fællesnævnere

Medlemmerne tæller blandt andre de lokale grene af LEV, Dansk Blindesamfund, Diabetesforeningen, Høreforeningen, Dansk Handicap Forbund, Autismeforeningen og Scleroseforeningen.

Herfra er der ros og positive miner i forhold til formålet om at blive mere synlig.

- Der er meget, som overlapper, men reelt kunne vi have brugt fællesskabet til at få det bragt højere op uden at kæmpe i hver vores lille forening, lyder et af flere gode argumenter for, at en fælles stemme, der aldrig har gjaldet, som det er muligt nu, skal kunne høres tydeligere.

- Uanset hvilke funktionsnedsættende lidelser der er tale om, er der nogle fællesnævnere og fælles sager, vi kan kæmpe for. En fælles mærkesag er for eksempel, at alle handicappede skal have lige rettigheder, siger Maria Ringsmose, der kæmper for borgere med autisme i Autismeforeningen.

Her kæmper man for at udbrede kendskabet til sygdommen samt politisk indflydelse. Foreningen er for alle med en autismediagnose.

Hun mener desuden, at alle har ret til et godt liv, og i stedet for at kæmpe i hver sit hjørne giver Danske Handicaporganisationer nu mulighed for en fælles front, vurderer hun.

Gitte Larsen, der er repræsentant for LEV, er enig. Hendes forening er en interesseorganisation for mennesker med et udviklingshandicap og kæmper for respekt, inklusion og ikke mindst ligeværd.

- Vi bruger så mange kræfter hver især i hver vores kanal, men tænk, hvis vi kunne gøre det nemmere ved at have en fælles. Det er det, vi har nu, siger hun.

Slut med at opfinde den dybe tallerken

Hos eksempelvis Lungeforeningen, hvis Slagelse-afdeling blev oprettet i 2018, mener man, at en samlet stemme er vigtig. Ikke mindst i forhold til det politiske gebet, hvor Danske Handicaporganisationers medlemmer har flere pladser i handicaprådet.

- Og det er godt, at vi har en formand, der kan gå til rådet og sige, hvad man ønsker om dette og hint. Det har været sværere førhen, siger bestyrelsesmedlem Kurt A. Nissen, der samtidig påpeger - som en gevinst - at medlemmer af én forening igennem et fælles interesseforum kan få indblik i alskens øvrige foreninger.

- Det giver muligheden for at gøre tingene på en anden måde. Vores medlemmer har jo ikke kun lungeproblemer, så det er godt, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken selv, siger han på vegne af en forening, der kæmper for lungesyge og deres pårørende, men også slår på tromme for at få udbredt kendskabet.

Kæmper for borgerne

Uanset forening er borgeren i fokus. Det er samtidig ingen hemmelighed, at der må påføres rundsave på albuerne, hvis der skal protesteres med held, når for eksempel kommunen træffer uhensigtsmæssige beslutninger.

Eksempelvis har man hos Dansk Blindesamfund flere eksempler på, at byudviklingen bevirker sværere kår for mennesker med et synshandicap.

- Senest har kommunen fjernet et sikkert busstoppested med læskur ved Stillinge Strand, lyder det fra kredsformand Jan Friis, der mener, at der skal kæmpes.

Og gør man det i flok, vil protesten kunne mærkes yderligere, vurderes det.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk