16. juli 2019
Journalist ved DR Nyheder Camilla Faurholdt-Löfvall og fotograf Asger Ellekrog var de eneste, der fik set dele af den russiske krigsmaskine sejle under Storebæltsbroen. Foto: Helge Wedel
Journalist ved DR Nyheder Camilla Faurholdt-Löfvall og fotograf Asger Ellekrog var de eneste, der fik set dele af den russiske krigsmaskine sejle under Storebæltsbroen. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næsten ingen så de russiske krigsskibe i Storebælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsten ingen så de russiske krigsskibe i Storebælt
Slagelse - 10. juli 2019 kl. 10:29
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så godt som slet ingen så, da russiske krigsfartøjer i dag onsdag strøg under Storebæltsbroen på vej til Sankt Petersborg, hvor de skal deltage i en større militærparade. Der er tale om den atomdreven ubåd med navnet »Smolensk«, missilkrydseren »Marshal Ustinov«, destroyeren »Severomorsk« og slæbefartøjet »SB-406«.

arrow Læs også: Russiske krigsskibe og ubåd sejler gennem Storebælt

I en udsendt meddelelse havde orlogskaptajn Per Ring Henriksen, der er chef for Søværnskommandoens Nationale Maritime Operationscenter, oplyst, at forventningen var, at de tre skibe og ubåden ville passere Sjællands Odde først på morgenen - ved syv- eller ottetiden - og så sejle under Storebæltsbroen midt på formiddagen onsdag.

Men noget er gået helt galt i forsvarets beregninger af russernes færden i Danmark, hvor de på forhånd har oplyst skibenes nøjagtige rute gennem de danske farvande til de danske myndigheder. Russerne har så at sige været for hurtige.

For turen under Storebæltsbroen for de fire fartøjer skete allerede mellem klokken otte og 20 minutter frem.

Det oplyser journalist ved DR Nyheder Camilla Faurholdt-Löfvall til Sjællandske. Hun og fotograf Asger Ellekrog var de eneste, der nåede frem til revspidsen i Korsør og fik filmet den russiske atomubåds tur under Storebæltsbroen.

- Bortset fra et par lystfiskere, var der kun os, der så det, siger Camilla Faurholdt-Löfvall, da Sjællandske møder hende på revet ved 09.30-tiden.

På vej tilbage fra revspidsen ser Sjællandske flere kørende i modsat retning, som angiveligt har ønsket at se gennemsejlingen, som ifølge Søværnskommandoens Nationale Maritime Operationscenter altså skulle være sket »midt på formiddagen«. En mand stod også med en drone, som han ville have sendt op, men de russiske fugle var for længst »fløjet«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk