8. august 2020
Lasse Ringbo Peyron og hans hustru Emma Louise kæmper imod at få en otte etagers bygning som nabo. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Lasse Ringbo Peyron og hans hustru Emma Louise kæmper imod at få en otte etagers bygning som nabo. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer til omstridt byggeri kritiserer advokat-notat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer til omstridt byggeri kritiserer advokat-notat
Slagelse - 19. oktober 2019 kl. 07:04
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er bestemt ikke rigtigt, at der juridisk ikke er noget til hinder for, at kommunen fortsætter planprocessem og vedtager en lokalplan for projektet.

arrow Læs også: Borgmester til utilfredse naboer: At bygge højt er nødvendigt

Det mener Emma Louise Ringbo Peyron og Lasse Ringbo Peyron, Skovvejen 40, der med hjælp fra en juridisk rådgiver gør alt for at hindre, at Slagelse Byråd skal give tilladelse til byggeri byggeriet Teglkuberne på Sverigesvej i op til otte etager.

Som nævnt i Sjællandskes fredagsavis har kommunens forvaltning udarbejdet en redegørelse til politikerne, hvor forvaltningen henviser til, at et eksternt advokatfirma har set på sagen og konkluderet, at sagen kan køres igennem.

- Planvedtagelsen skal være båret af planlægningsmæssige hensyn, men må herudover gerne være økonomisk fordelagtig for kommunen eller andre, hedder det blandt andet i notatet udarbejdet af advokat Mads Kobberø fra Codex Advokaterne i Vejle.

Hvor det også bliver slået fast, at naboer til nye projekter skal kunne tåle meget.

Notatet fra advokaterne bliver dog af Emma Louise og Lasse Ringbo Peyron samt deres juridiske rådgiver stemplet som et partsindlæg. Og endda ikke et særligt godt et af slagsen, idet de mener, at notatet ikke tager hensyn til en række juridiske forhold og domme på området.

Hvad det nærmere går ud på nævnes i den 10 sider lange indsigelse, som Emma Louise og Lasse Ringbo Peyron har indleveret til kommunen i juni.

Her er påstanden, at den afgørelse kommunens miljø-, plan - og landdistriktsudvalg traf 4. februar i år, er ugyldig og bør bortfalde.

På mødet vedtog udvalget at sige ja til, at Slagelse Boligselskabs oprindelige projekt med 10 huse i fire-fem etagers højde blev »justeret« til syv huse i fra fem til otte etager.

Fordi jordbundsanalyser havde vist, at der ikke ville kunne bygges på en stor del af grunden, idet der er tale om blød bund i form af en opfyldt losseplads.

- Men der er ikke tale om en »justering«, men snarere et helt nyt projekt, mener indsigerne.

Der finder, at der er tale om en efterrationalisering fra kommunens side, når man begrunder sagen med planmæssige hensyn.

- I virkeligheden er der jo tale om, at man tager et økonomisk hensyn til projektet, fordi det ellers ikke vil kunne hænge sammen, og det er ulovligt. Sagen vil derfor straks kunne påklages til Planklagenævnet, mener indsigerne.

Hvis de ikke kan få ret i deres hovedpåstand om, at afgørelsen er ulovlig, vil de gå efter at søge erstatning for de gener, som de mener byggeriet vil påføre dem. Her mener Codex-advokaten, at naboer skal kunne tåle meget, og at der skal være tale om væsentlige skygge og indbliksgener, for at der kan blive tale om erstatning.

Det mener parret på Skovvejen dog også, at der her er tale om, idet byggeriet i otte etager for det første vil blive meget dominerende i forhold til deres bolig og for det andet give indbliksgener.

Der henvises i den forbindelse til en dom afsagt i år, hvor ejerne af tre parcelhuse i Gladsaxe havde krævet erstatning i anledning af opførelsen af en større kontorbygning på naboejendommen.

Byretten fandt ikke, at den naboretlige tålegrænse var overskredet.

Landsretten mente dog, at det »ud fra en samlet vurdering af det foreliggende plangrundlag sammenholdt med kvarterets karakter og præg, ikke var påregneligt for husejerne, at der på naboejendommen ville blive opført en kontorbygning i den pågældende størrelsesorden og dimensionering.«

Der var tale om en bygning i ni etager.

Ejerne af de tre parcelhuse fik tilkendt erstatninger på henholdsvis 300.000 kroner, 400.000 kroner og 500.000 kroner.

arrow Naboer: Helt vanvittig plan for boliger på seminariegrund
12. februar 2020 kl. 07:15 Opdateret: kl. 21:00
arrow Plan om 116 nye boliger på seminariegrund
10. februar 2020 kl. 07:04 Opdateret: kl. 21:38
arrow Flertal siger nej til at bremse lokalplan for stort byggeri
30. november 2019 kl. 13:04 Opdateret: kl. 16:30
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk