20. juni 2021
Ifølge den fremsendte ansøgning skal masten placeres lige ved den røde prik - ikke mange meter fra Flemming Laus jord.
gallery icon

Se billedserie

Ifølge den fremsendte ansøgning skal masten placeres lige ved den røde prik - ikke mange meter fra Flemming Laus jord.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer frygter 42 meter høj telemast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Naboer frygter 42 meter høj telemast

Et teleselskab har søgt kommunen om tilladelse til at opsætte en 42 meter høj telemast i et naturskønt område nær Næsby Huse. Naboer er ikke begejstrede.

Slagelse - 11. maj 2021 kl. 06:15
Af Kim Brandt

»Vi er i vores lille lokalområde kommet i klemme med Slagelse Kommune om placering af en telemast - de har sendt en naboorientering, men aldrig en nabohøring. Masten vil, som de selv skriver, blive placeret i bevaringsværdig natur. Desuden er TDC og 3 Mobil ikke interesseret i masten, da deres dækning er fin i området. Håber I vil kigge på denne sag, da vi føler os kørt over af kommunen«.

Sådan skrev Kenn Vallentin, Kragemosevej 2, i sidste uge til avisen, og han er ikke den eneste i det naturskønne område, der er mere end betænkelig ved udsigten til en 42 meter høj mast.

Området ligger et par kilometer vest for Hejninge.

Også Flemming Lau, Kragemosevej 3, er stærk modstander af projektet.

- Det virker som om, kommunen bare skal have det her trumfet igennem i en fart. Jeg fik først besked om det via eboks i sidste uge, men allerede nu på onsdag (den 12. maj, red.) udløber de 14 dage, som kommunen har givet os til at reagere, siger han.

Derfor inviterer han avisen ud for ved selvsyn at se, hvad der er op og ned i sagen.

Han viser brevet fra kommunen, hvori der står:

»Slagelse Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til opstilling af en 42 m gittermast på ejendommen Kragemosevej 5, 4200 Slagelse. Formålet med opstilling af telemasten er at sikre bedre mobildækning i området jf. dækningsforpligtigelserne fra Energistyrelsen. Inden kommunen tager stilling i sagen, skal naboerne orienteres i henhold til Planlovens § 35 stk. 4. Kopi af ansøgningen og situationsplan er vedlagt til orientering. Eventuelle bemærkninger bedes fremsendt inden 14 dage fra dags dato, hvorefter der træffes afgørelse i sagen«.

Fin dækning

Vi mødes mandag formiddag ved Flemming Laus ejendom, hvorpå der også står en vindmølle.

- Den er cirka tyve meter høj, men den kommende mast bliver over dobbelt så høj. Og det vil virkelig skæmme området, mener han.

Han viser rundt på den store grund, hvor der også er en lille sø med både ænder og svaner. En duehøg kredser rundt om marken på jagt efter et bytte på jorden.

Ingen tvivl om, at vi er et godt stykke ude på landet og i en uspoleret natur.

Men godt og vel 100 meter fra søen skal den kommende telemast ifølge Flemming Laus placeres. Det skal ske lige indenfor naboens grund.

- Vi er bange for, at vores ejendomme bliver mindre værd, når vi har sådan en stor mast stående lige udenfor. For kønt bliver det ikke, spår han.

Han har allerede sat en ejendomsmægler i gang for at vurdere hvor stor en værdiforringelse, han i givet fald kan se frem til.

- Hvordan er jeres teledækning herude?

- Den er glimrende. Jeg har ingen problemer, og vi har også fået installeret fibernet for nylig, så det kan vi ikke klage over, siger han.

Et tjek på mobiltelefonen viser, at der er en rimelig 4G-forbindelse på Flemmings grund, og derfor har han ikke brug for yderligere dækning.

- Alle dem, som jeg har talt med herude, har heller ikke giver udtryk for problemer med teledækningen, siger han.

Mangelfuld orientering

Normalt vil borgerne få en mail eller sms om, at der er kommet en ny besked fra kommunen på eboks. Sådan en advisering har det knebet med i dette tilfælde, siger Flemming Lau.

- Vi kan se, at brevet fra kommunen er dateret den 29. april, men vi fik først kendskab til det en uge efter. Og nu udløber fristen så allerede på onsdag. Så jeg synes ærlig talt, at kommunen har lige travlt nok med at få sagen her trumfet igennem, siger han.

Opsagt aftale?

Mens avisen var til stede på Flemming Laus grund på Kragemosevej 3, blev Flemming pludselig anråbt af naboen i nummer fem. Det er her, masten efter planen skal opsættes.

Naboen ønskede ikke at tale med avisen, men Flemming orienterede om samtalen bagefter:

- Han fortæller mig nu, at de netop har ombestemt sig og alligevel ikke vil have en telemast stående, siger han.

Sjællandske kontaktede Slagelse Kommune for at få det bekræftet - samt svar på, om det i så fald betyder dødsstødet til mobilmasten.

Herfra lød svaret, at den medarbejder, som er tovholder på sagen, ikke var tilgængelig på grund af ferie.

Kommunen kunne dog bekræfte, at et tidligere givet tilsagn om placering nu var trukket tilbage.

Hvad det ender med at få af konsekvenser, vides endnu ikke, men avisen følger op på sagen de kommende dage/uger.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk