22. september 2021
Dansk Handicap Forbund er gået til Folketingets Ombudsmand med sag om handicappet kvindes omsorgssvigt på lokalt botilbud. Maigen Butzbach, 18 år, er i dag tilknyttet et tilbud i Kalundborg Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Dansk Handicap Forbund er gået til Folketingets Ombudsmand med sag om handicappet kvindes omsorgssvigt på lokalt botilbud. Maigen Butzbach, 18 år, er i dag tilknyttet et tilbud i Kalundborg Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mor klagede i årevis - men blev mødt af lukket dør: Handicappet datter var døden nær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mor klagede i årevis - men blev mødt af lukket dør: Handicappet datter var døden nær

Sagen om bostedet Heimdals kritisable pleje af en nu 18-årig, svært handicappet kvinde lander på bordet hos Folketingets Ombudsmand. Afsenderen er Dansk Handicap Forbund, som taler morens sag. Hun har kæmpet for ørenlyd i flere år. Først da styrelse rettede skrap kritik, tog kommune hendes »brok« til efterretning.

Opdateret 06. august 2021 kl. 11:46
Slagelse - 06. august 2021 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal

Hvordan kan borgeres retssikkerhed trædes under fode, uden at nogen griber ind? Og hvorfor kan kommuner slippe for at tage ansvar ved blot at skyde skylden på andre frem for at kigge indad og vedkende sig deres fejl?

arrow Læs også: Svigt på bosted vækker forargelse: - Hvordan kunne det gå så galt?

Det ønsker den handicappede, 18-årige Maigen Butzbachs mor, Kathrine Butzbach fra Slagelse, og Dansk Handicap Forbund svar på. Sidstnævnte har netop sendt en udtalelse til Folketingets Ombudsmand med den hensigt, at ombudsmanden tager sagen op.

- Vi har fulgt og rådgivet Kathrine i mere end et år i forbindelse med bostedet Heimdals mangelfulde behandling og pleje af hendes datter. Vi finder, at der er tale om et meget kritisabelt forløb med livstruende fare for Maigens helbred, lyder det i skrivelsen, som Sjællandske er i besiddelse af.

Sagen handler om datteren Maigen, som er svært handicappet. Hun har brug for støtte alle døgnets timer og blev under sit ophold på botilbuddet Heimdal i Slagelse, som sluttede i oktober 2020, omsorgssvigtet i en grad, så hun ad flere omgange endte på sygehuset. Blandt andet med forstoppelse, som ifølge læger »sandsynligvis har stået på i flere år,« som det fremgår af akter.

Det er ikke småting, moren har klaget over i årenes løb. Ifølge centerleder Troels Permin, der i januar udtalte sig i Sjællandske på vegne af Slagelse Kommune, har man imidlertid rettet op på fejl og mangler, som også Styrelsen for Patientsikkerhed hæftede sig ved under et tilsynsbesøg i fjor.

12 af 17 mulige påbud blev efterfølgende givet den 17. december 2020.

- Det var styrelsens vurdering, at fejlene og manglerne i relation til medicinhåndtering, journalføring og instrukser samlet set udgjorde problemer af større betydning for patientsikkerheden, lyder det i tilsynsrapport.

Hvorfor hørte ingen efter?

Mens pårørende, skole og læger så en pige i mistrivsel, var det den stikmodsatte virkelighed, der blev beskrevet af botilbuddet.

- Tilbuddet ser Maigen som en pige, der på trods af sine handicaps generelt er i trivsel, har det blandt andet lydt i statusskrivelser.

Ifølge læger er der imidlertid ingen tvivl om, at stedets ansatte ikke har magtet at sikre den nødvendige sundhedspleje således, at den til tider feberramte Maigens massive forstoppelse, hendes udspilede mavesæk grundet en halv meter lang, gammel afføring og tårnhøje puls kunne være imødegået.

Den handicappede kvinde kunne i realiteten have været død, mener moren.

- Den måde, de har behandlet min datter på, kunne have kostet hende livet. Hun har jo ikke noget sprog, så derfor er der endnu større grund til at lytte til forældre, pårørende og fagfolk generelt, siger Kathrine Butzbach, hvis kritiserende væsen dog hurtigt blev mål for kommunen.

Kathrine Butzbach, mor til Maigen, har holdt ved og glæder sig i dag over, at hun har Dansk Handicap Forbund i ryggen. Foto: Carsten Lysdal

- I stedet for at se indad på institutionens personalekompetencer og strukturer peges på moren som årsag til vanskeligt samarbejde og konflikter, skriver Dansk Handicap Forbund blandt andet til Folketingets Ombudsmand, der altså ikke forventes at kulegrave, hvorfor Maigen Butzbach endte i en slem forfatning, men hvorfor kommunen ikke hørte efter og tog morens klager over afføring under negle, smuds og snavs i værelseshjørner og lignende til efterretning tidsnok.

Har klaget i flere år

Moren Kathrine Butzbach klagede både til kommunen i 2015, 2017 og så i forbindelse med tilsynsbesøget, hvor det altså viste sig, at der var noget om snakken. Datteren blev ikke behandlet efter forskrifterne.

Og her falder kæden af, mener også Dansk Handicap Forbund, der tidligere - allerede i oktober 2020 - henvendte sig til borgmester John Dyrby Paulsen (S), som sammen med den relevante forvaltning ellers har været svær at få i tale igennem årene, beretter moren.

- Man kan som kommune vælge at se det som tidskrævende brok fra en fortvivlet mor, eller man kan se det som en anledning til at lytte til en borger om hendes oplevelse af forholdene for en gruppe borgere, skrev forbundet dengang.

Nu følger man så op med en skrivelse til ombudsmanden, fordi kommunen i den pågældende sag ifølge forbundet ikke har sikret forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed og vedkendt sig, når der er sket en fejl.

- Det er altid blevet slået hen som samarbejdsvanskeligheder med familien. Det her er kommunal uansvarlighed, siger Kathrine Butzbach, som bemærker, at hendes talrige klager over forholdene i årenes løb krydres af en række underretninger fra sygehuse og sågar den specialskole, hvor datteren har gået.

Storebæltskolen underrettede således allerede tilbage i efteråret 2019 om en pige i mistrivsel, viser aktindsigt.

Kommune har beklaget - men ikke i personligt svar

Slagelse Kommune går ikke ind i personsager og kommenterer derfor ikke denne sag nu.

Tidligere har dog dels Troels Permin, centerleder, beklaget forløbet, ligesom borgmester John Dyrby Paulsen ikke har lagt skjul på, at der i denne sag er sket ting, der ikke burde være sket.

- Det er vores vurdering, at samarbejdet mellem Heimdal, sygehusvæsnet og de pårørende burde have været tættere for at sikre en solid, gensidig informationsudveksling til gavn for Maigens helbred, lød det eksempelvis i svar til Dansk Handicap Forbund en måned efter henvendelsen fra forbundet sidste år.

Det svar er dog ikke sendt til Kathrine Butzbach personligt.

- Jeg har aldrig fået et personligt svar, hvilket jeg finder meget tarveligt. Det er jo mig, der har klaget og råbt op igennem årene som hende den irriterende mor. Det er ikke i orden, siger hun og beskriver desuden, at hun er lettet over, at Dansk Handicap Forbund hjælper til og nu har sendt en udtalelse til ombudsmanden.

- Man kan ikke føre denne kamp alene. Det er vigtigt at have en organisation i ryggen, siger hun.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk