21. november 2017
Brandvæsnet var massivt til stede i Algade i Skælskør en stor del af lørdagen. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Brandvæsnet var massivt til stede i Algade i Skælskør en stor del af lørdagen. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand i kunstigt koma efter brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand i kunstigt koma efter brand
Opdateret 22. april 2017 kl. 14:44
Slagelse - 22. april 2017 kl. 10:46
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Manden, der undslap en kraftig brand lørdag morgen i et ubeboet hus i centrum af Skælskør ved at springe ud af et vindue fra første sal, er lørdag lagt i kunstigt koma på Slagelse Sygehus. Han har alvorlige forbrændinger i ansigtet.

arrow Læs også: Peter måtte springe for livet

Det oplyser vagtchef Bo George Petersen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske. Der er tale om en 46-årig mand tilmeldt en adresse i Slagelse, men efter Sjællandskes oplysninger er han også et kendt ansigt i Skælskør.

- Han er ikke i livsfare, men er formentligt lagt i kunstigt koma, fordi smerterne fra forbrændingerne er så store, siger Bo Georg Petersen til Sjællandske.

Det vides ikke, hvornår det bliver muligt at afhøre manden.

Ved middagstid lørdag var efterslukning af brandlommer i den toetager høje gule ejendom bag diskoteket Cassiopeia og biografen Kosmorama med en totalt udbrændt førstesal fortsat i gang. Branden brød ud klokken seks lørdag morgen.

Indsatsleder fra brandvæsenet Henrik Vibits oplyste på brandstedet til Sjællandske, at røgdykkere har været inde og søge efter flere personer.

- Vi har ikke fundet nogen, men vi har endnu ikke søgt i den del af ejendommen, der er styrtet sammen, men hvis der er personer der, så er de omkommet, siger Henrik Vibits til Sjællandske.

Det brandhærgede hus har stået ubeboet i årevis, men har været benyttet af blandt andet hjemløse. Politiet hører gerne fra vidner med kendskab til branden. Henvendelse skal ske på 114.

Under branden var strømmen afbrudt til flere ejendomme i Algade, men en elektriker arbejdede lørdag middag på højtryk for at få strømmen tilsluttet igen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk