5. december 2019
Jeppe Thun Jørgensen bliver bygningssnedker med studenterhue. Foto: Roskilde Tekniske Skole
Jeppe Thun Jørgensen bliver bygningssnedker med studenterhue. Foto: Roskilde Tekniske Skole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale Jeppe skal til DM i Skills

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale Jeppe skal til DM i Skills
Slagelse - 01. december 2019 kl. 07:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

20-årige Jeppe Thun Jørgensen, der er fra Slagelse, og som er i praktik som bygningssnedker hos Bjaco i byen, har kvalificeret sig til DM i Skills i Bella Center Copenhagen 16.-18. januar næste år.

Jeppe Thun Jørgensen er i gang med at tage uddannelsen eux-bygningssnedker på Roskilde Tekniske Skole, og lige nu går tiden på skolens værksteder primært med at træne til DM i Skills.

- Jeg kan godt li´ at træne og konkurrere, for det udvikler min faglighed. Jeg bliver dygtigere af at deltage i de her konkurrencer - først regionsmesterskabet og nu til DM. Det bliver sjovt, spændende og hårdt, fortæller han.

- Det fedeste ved bygningssnedkerfaget er, at man kan lidt af det hele. Jeg kan godt lide at gå i detaljen, for eksempel når vi laver vinduer og døre. Samtidig kan vi også lave store projekter, for eksempel alt indvendigt i et hus, hvor det hurtigt kan ses, at man kommer ud over stepperne, forklarer Jeppe.

Jeppe har valgt at tage sin uddannelse som eux. Det betyder, at han bliver erhvervsfaglig student og får svendebrev i hånden og studenterhue på hovedet.

- Hvis jeg skal se fremad i tiden, så tror jeg, at jeg vil holde fast i snedkerfaget. Når jeg også har studentereksamen, kan jeg læse til for eksempel konstruktør eller byggeleder senere. Det er virkelig fedt, at jeg har den mulighed, siger han, og praktikpladsens indehaver bakker op:

- I virksomheden er vi meget glade for Jeppe. Han er god til at møde kunderne, og det er vigtigt, for han er jo virksomhedens ansigt udadtil. Samtidig er han en dygtig bygningssnedker, som hele tiden vil vide mere. Han har den helt rette indstilling, siger Bjarke Christensen fra Bjaco, og tilføjer:

- Vi bakker selvfølgelig op om Jeppes deltagelse til DM og skal også ind og opleve ham under konkurrencen. DM i Skills er en god ting, fordi det hylder og sætter fokus på det gode håndværk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk