22. maj 2018
- Vi sover ikke, men vi hviler os, lyder det fra luftmadrassen, som fra venstre er indtaget af Mathilde Egelunn, Louise Krogh og Jill Synnested. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

- Vi sover ikke, men vi hviler os, lyder det fra luftmadrassen, som fra venstre er indtaget af Mathilde Egelunn, Louise Krogh og Jill Synnested. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejr forud for dagens premiere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejr forud for dagens premiere
Opdateret 16. maj 2018 kl. 09:00
Slagelse - 15. maj 2018 kl. 11:48
Af Tekst og foto: Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Øvelse gør mester. Tirsdag aften er det derfor forventeligt en mesterligt opført udgave af »Vi maler byen rød: The Musical«, som et halvt hundrede unge fra Musicalforeningen Storebælt opfører for første gang.

For øvet er der blevet. Trods sol og sommer så har både dag-, aften- og sene nattetimer indendørs været taget i brug for at få dans, sang, lyd, lys og øvrig teknik til at fungere optimalt, så der venter publikum en underholdende musikalsk rejse med 25 af de største danske Grand Prix-hit fra 1980erne.

Formand for Musicalforeningen Storebælt er 20-årige Lilli Wessberg, født og opvokset i Korsør. Ved juleballet i 2016 var hun i særdeles godt humør, da hun foreslog, at der simpelthen måtte være en musical i Korsør. Baggrunden var, at ungdomsskolens tilbud om musik, sang og dans via en musical var flyttet til Slagelse.

- Jamen, vi har jo dette fantastiske sted her i kulturhuset, der da bare skal bruges. Min idé blev i den grad bakket op, en forening stiftet, penge søgt via fonde og sponsorer, og nu er vi altså ved målet med vores første musical, siger Lilli Wessberg til Sjællandske. Foruden en årlig musical har foreningen ønske om også at begå en musikalsk juleforestilling for børn.

Uden at løfte sløret for meget om indholdet i musicalen fortæller Lilli Wessberg, at der i teksterne også er indarbejdet lokalt Korsør-indhold, som nok skal få smilene frem.

- Drømmer du selv om skuepillervejen?

- Næe, jeg går efter at blive noget ved medierne. Så næste år regner jeg med at begynde på en journalistuddannelse, siger Lilli Wessberg, der håber snart at få job som »runner« ved TV2 News, så hun på den måde kommer helt tæt på det mediemæssige miljø.

- Så har du arvet din interesse for musik, dans og sang?'

- Slet ikke. Faktisk har mine forældre altid været lidt pinlig berørte over, at jeg fra helt lille greb enhver mulighed for at optræde. Også ved familiefesterne. Sådan har jeg altid haft det. Jeg elsker at synge og danse, siger Lilli Wessberg.

Til sommer bliver der givet smagsprøver fra musicalen på Solens Plads.

- Korsør Erhvervsforening har støttet os. Med støtten fulgte et krav om, at vi også gav et par numre på Solens Plads, så det glæder vi os til, siger Lilli Wessberg.

Alle uanset alder er velkomne til at melde sig ind i Musicalforeningen Storebælt, hvor man er medlem for en sæson/år af gangen.

Almindeligt medlemsskab koster 400 kr. , juniormedlemsskab (6-18 år) koster 300 kr. mens et støtte/passivt medlemsskab koster 100 kr. om året.

Pengene går til leje af udstyr, teknik og kostumer. Alle arbejder på frivilligt basis med det fælles mål at give Korsør magiske musicaloplevelser i samarbejde med Korsør Kulturhus, der stiller faciliteterne i Spillestedet til rådighed. Der er stadig ledige billetter at få til de kommende dages magiske musical-oplevelser, som fortjener Korsørs opbakning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk