19. oktober 2021
Landets største pizzakæde Ild.Pizza rykkede for første gang til Sjælland, da den tidligere i år åbnede restaurant i Ringsted. Nu slår pizzakæden dørene op for pizza-elskende kunder på Ndr. Ringgade  i Slagelse, som bliver kædens 19. restaurant på landsplan. Men det er svært at skaffe bemanding.
Landets største pizzakæde Ild.Pizza rykkede for første gang til Sjælland, da den tidligere i år åbnede restaurant i Ringsted. Nu slår pizzakæden dørene op for pizza-elskende kunder på Ndr. Ringgade i Slagelse, som bliver kædens 19. restaurant på landsplan. Men det er svært at skaffe bemanding.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landets største pizzakæde åbner ny restaurant: Vil donere al omsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landets største pizzakæde åbner ny restaurant: Vil donere al omsætning

Landets største pizzakæde, Ild.Pizza, åbner for første gang restaurant i Slagelse. Det sker i morgen, tirsdag, hvor hele dagens omsætning doneres til lokal fodboldklub. Pizzakæden mangler dog fortsat bemanding.

Slagelse - 27. september 2021 kl. 09:42
Af Fleur Sativa

Uanset, om man er til ananas på sin pizza eller ej, vil der være noget for enhver smag, når pizzakæden Ild.pizza i morgen, tirsdag, åbner ny restaurant på Ndr. Ringgade 59 i Slagelse.

I hvert fald bygger konceptet på, at kunder kan skræddersy netop deres favoritpizza ved helt selv at vælge fyld, før pizzaen bages i stenovn over levende ild - hvilket er årsagen til, at pizzakæden hedder, som den gør.

For at fejre åbningen af den nye restaurant, som bliver kædens 19. på landsplan og 2. på Sjælland, vil hele omsætningen fra åbningsdagen blive doneret til den lokale fodboldklub, B73.

- Det, at vi vælger at donere omsætningen til en klub eller forening, er noget, vi har gjort til alle vores åbninger for at ramme nærmiljøet, fortæller Dean Krogh, Regional Manager East.

- Vi vil gerne støtte og bakke op om lokalmiljøet. Sportsforeninger er en stor ting i alle byer, og derfor er det et naturligt valg, at det er det, som vi vælger at støtte, uddyber han og peger på, at valget faldt på Fodboldklubben B73, da klubben »rammer bredt« med hold til både børn, unge og voksne.

Svært at skaffe ansatte

Særligt de unge er pizzakæden interesseret i at fange opmærksomheden hos.

Ud af 20 stillinger har pizzakæden nemlig kun fået besat 13. Det skyldes, at der ikke har været ansøgninger nok, fortæller Dean Krogh.

- Det er simpelthen svært at skaffe ansatte i øjeblikket og desværre har det stået sådan på i noget tid, siger han.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Pizzakæden Ild.Pizza reklamerer med at have »en unik dejopskrift«, der er udviklet i samarbejde med verdensmesteren i pizzabagning, italienske Marco Fuso.

Tidligere lød forklaringen, at unge fravalgte de traditionelle studiejobs for at arbejde på landets testcentre. Men i takt med, at testcentrene lukker ned, er forklaringen sværere at finde.

- Det er et godt spørgsmål. Vi klør os selv i håret over det, siger Dean Krogh, der hører, at problemet går igen hos andre restauratører.

Selv om pizzakæden kommer til at åbne med cirka 50 procents kapacitet og syv ubesatte stillinger, er glæden imidertid stor.

Klar på udfordringen

- Vi har brug for ni mennesker til sådan en åbning, og de medarbejdere, vi har ansat, er heldigvis fulde af godt humør og klar på udfordringen, fortæller Dean Krogh.

Arbejdet med den nye restaurant startede for cirka halvanden måned siden, og åbningen på tirsdag sker cirka en uge efter, det oprindeligt var planlagt.

Ild.Pizza er Danmarks største pizzakæde. Derudover reklamerer pizzakæden med at have »en unik dejopskrift«, der er udviklet i samarbejde med verdensmesteren i pizzabagning, italienske Marco Fuso.

- Når vi slår dørene op, håber vi, at folk i Slagelse med det samme får øjnene op for os, og at vi så også får flere ansøgninger fra folk, der ikke kun ønsker at spise hos os, men også ønsker et fritidsjob i et ungt miljø med godt humør og højt til loftet, siger Dean Krogh.

Den nye restaurant, der primært sælger take-away, åbner med otte siddepladser.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk