5. juni 2020
Der er lavet adskillige tiltag for at undgå sprittespredning i konsultationen.
gallery icon

Se billedserie

Der er lavet adskillige tiltag for at undgå sprittespredning i konsultationen.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læger havde ros og ris til Sundhedsstyrelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læger havde ros og ris til Sundhedsstyrelsen
Slagelse - 22. maj 2020 kl. 08:23
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var både ros og ris, da repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen onsdag var på besøg i Slagelse, for at høre noget om, hvordan man har håndteret COVID-19 epidemien i en almen lægepraksis og på Slagelse Sygehus.

- Jeres kommunikation har hvertfald virket, sådan at forstå, at udmeldinger fra jer via medierne meget hurtigt er blevet opfattet af patienterne. Men på den anden side set kunne vi som læger godt have tænkt os at have været bedre orienteret på forhånd, når vi næste dag skulle svare patienterne på, hvad den og den retningslinje fra jer nu helt konkret gik ud på, lød det blandt andet fra læge Tue Flindt Müller, der orienterede gæsterne fra Sundhedsstyrelsen sammen med kollegerne Anne Bang og Heidi Mühlbrandt i deres praksis i Langes Gård.

Direktør Søren Brostrøm havde oprindelig meldt sin ankomst til rundturen, der også omfattede et besøg på Slagelse Sygehus, men han måtte på dagen melde afbud, fordi hans tilstedeværelse var nødvendig i forbindelse med dagens politiske forhandlinger om genåbning af samfundet.

Istedet var det centerchef Helene Probst, der stod i spidsen for en lille delegation på i alt tre personer.

Tue Flindt Müller, der er tidligere formand for de praktiserende læger på Sjælland og i dag medlem af lægeforeningens repræsentantskab, hvor også Søren Brostrøm har sæde, kan dog fortælle, at Sundhedsstyrelsens direktør for tre måneder siden besøgte lægerne i Slagelse.

- Han ønskede her at blive opdateret på den nyeste udvikling indenfor privat praksis. Ikke mindst de it-løsninger vi har, fortæller Tue Flindt Müller.

Gæsterne fra Sundhedsstyrelsen kunne ved dagens besøg også få input, der rakte noget længere ud end blot til den lokale praksis, idet Anne Bang er med i kommunens lægeudvalg, mens Heidi Mühlbrandt er chef for lægevagten og it-specialist.

Anne Bang fortalte således om, hvordan man havde koordineret vaccinationer af ældre på plejehjem, så de ældre kom i kontakt med så få læger som muligt.

Heidi Mühlbrandt havde fået sin far, der er smed, til at konstruere mobile plastskærme, som kunne bruges til afskærmning mellem patient og behandler i forbindelse med for eksempel blodprøver.

Tue Flindt Müller kunne som nævnt fortælle, at meldingerne fra Sundhedsstyrelsen slog hurtigt igennem.

Således fik patienterne hurtigt det indtryk, at de skulle holde sig væk fra deres lægepraksis.

- Så pludselig havde vi kun 40 procent af det sædvanlige antal patienter. Da det så blev meldt ud, at der altså var kapacitet nok, nåede vi op på 75 procent, og i dag er vi oppe på 95 procent, fortalte Tue Flindt Müller.

Heidi Mühlbrandt sagde, at hun da havde haft en patient, der af hensyn til sin sygdom burde være kommet til læge noget før, istedet for at holde sig væk.

Lægerne kunne melde om god erfaring med at bruge video-konsultation.

- Det kom rigtig hurtigt og godt op at stå fra regionens side, lød det rosende fra Tue Flindt Müller.

Heidi Mühlbrandt fortæller, at video-konsultation er langt mere værdifuld end for eksempel et telefonkonsultation.

- Når det for eksempel drejer sig om små børn, kan man jo se, hvordan barnet rent faktisk opfører sig, så man ikke skal nøjes med den beskrivelse, man får fra andre, siger Heidi Mühlbrandt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk