21. november 2017
Virksomheden har været den største i Vemmelev i mange år. DAN-Palletiser blev oprettet tilbage i 1976 af 20 medarbejdere, som var blandt de 72, som amerikanske Fleetwood havde fyret, fordi produktionen blev flyttet til USA. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Virksomheden har været den største i Vemmelev i mange år. DAN-Palletiser blev oprettet tilbage i 1976 af 20 medarbejdere, som var blandt de 72, som amerikanske Fleetwood havde fyret, fordi produktionen blev flyttet til USA. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konkurs var chok for mange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konkurs var chok for mange
Slagelse - 29. juni 2017 kl. 07:51
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er Mik Hansen.
Sjællandske får onsdag eftermiddag bekræftet af adm. direktør Mik Hansen, at DAN-Palletiser A/S på Borgergade i Vemmelev med omkring 100 medarbejdere dagen før er erklæret konkurs ved skifteretten i Næstved.

arrow Læs også: Ansatte låst ude: Kendt firma konkurs

- Det er da en stor overraskelse?

- Ikke hvis du har siddet helt tæt på, men jeg må og kan ikke sige mere. Vi sidder lige nu med kurator og advokater, lyder det fåmælt fra direktøren, der nævner noget med meget store kunder, som mulig forklaring på den dramatiske situation.

Erhvervschef i Slagelse Erhvervscenter Per B. Madsen er blandt de overraskede.

- Det kan da ikke passe. De har jo ansat maser af nye folk, og som jeg har forstået det, var ordrebøgerne fyldte, siger Per B. Madsen til Sjællandske.

- Det var dog forfærdeligt. Det gør ondt helt ind i hjertet. Alle de arbejdspladser betyder jo enormt meget for vores lokalområde, siger en tydelig rystet Jytte Knuth, da Sjællandske overbringer hende nyheden. Hun er formand for Vemmelev Lokalråd.

Sjællandske besøger virksomheden onsdag eftermiddag. Udenfor vidner biler i den dyre prisklasse om, at der er arbejde i gang mellem advokater, kurator og måske også med deltagelse af ejeren af virksomheden, der ifølge Sjællandskes oplysninger er den 73-årige rigmand Ib Kunøe. Ejerskabet sker gennem selskabet Consolidated Holdings A/S, hvor hans kone Lone Shøtt Kunø er opført som direktør. Selskabet har en egenkapital på over tre milliarder kr. og er stiftet i 1956.

Døren er ikke låst til virksomheden. Indenfor i receptionen fornemmes en hektisk stemning. Lidt kontorpersonale er fortsat på arbejde. Telefonerne bliver taget. På gulvet står en pakke, der netop synes leveret. Ingen vil sige noget, men fornemmelsen er klart, at konkursen er kommet som en stor overraskelse.

Virksomhedens tidligere direktør og nuværende projektsalgschef Knud Jensen og sekretær Karin Andersen har været med siden 1976. Dengang var det Fleetwood A/S, der producerede magnettransportører på licens fra det amerikanske firma Fleetwood Systems. I 1976 blev produktionen trukket tilbage til USA, og alle 72 ansatte i Vemmelev blev fyret.

Men 20 medarbejdere valgte at skyde en månedsløn i virksomheden for at redde den, hvilket i den grad lykkedes- indtil nu.

- For godt halvanden år siden blev Knud Jensen afløst på direktørposten af Mik Hansen, der indtil da havde boet 20 år i henholdsvis Japan og Singapore - seneste som direktør for den tyske GEA koncern i Singapore.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk