1. august 2021
Sag om lokalplan, der skal lovliggøre religiøse aktiviteter på Landsgravvej i Slagelse, vækker debat.
gallery icon

Se billedserie

Sag om lokalplan, der skal lovliggøre religiøse aktiviteter på Landsgravvej i Slagelse, vækker debat.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knæfald for islam eller tolerance? Lovliggørelse af muslimsk kulturhus splitter vandene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knæfald for islam eller tolerance? Lovliggørelse af muslimsk kulturhus splitter vandene

Slagelse Multikulturel Forening, som har fået dispensation fra gældende lokalplan for at kunne drive muslimsk kulturhus med bederum, ser ud til at få en permanent af slagsen. Processen vækker dog krusninger i den politiske overflade. Borgerne burde være blevet inddraget tidligere, raser de borgerlige.

Slagelse - 18. august 2020 kl. 12:00
Af Carsten Lysdal

Ny lokalplan, der nu sendes i otte ugers høring helt efter bogen, skal bane vejen for, at muslimer og medlemmer af Slagelse Multikulturel Forening fortsat kan bede, samle og hygge sig.

arrow Læs også: Grønt lys til muslimsk kulturhus: - Det kan ligefrem fremme integrationen

Foreningen holder til på Håndværkergården på Landsgravvej 27A i Slagelse, der ejes af Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse, og fik i 2018 dispensation fra gældende lokalplan, der ellers ikke tillader religiøse aktiviteter.

En endelig lovliggørelse synes imidlertid nu i horisonten, i og med et spinkelt flertal i miljø-, plan- og landdistriktsudvalget i sidste uge sagde god for at sende foreslået lokalplan, der skal gøre tilladelsen permanent, videre i processen. Det er senere på måneden byrådet, der skal sige endeligt god for at sende forslaget i høring.

af Socialdemokratiet og SF, som også var med til at give foreningen dispensation for to år siden - uden foreningen reelt set selv havde ytret ønske om det - får kritik. De to partier har tre medlemmer af udvalget foruden Venstres to.

- Det er et knæfald, hver gang vi føjer dem, og det her er en så stor omlægning af, hvad vi som kristent land står for, mener Dansk Folkepartis Henrik Brodersen, der her henviser til foreningens mange hundrede muslimske medlemmer og deres ønske om religiøse aktiviteter på adressen.

Har fulgt normal praksis

Formanden for foreningen, Bilal Biyik, har tidligere været efter særligt højrefløjen for kritikken, som ifølge ham symboliserer fremmedhad.

Han er i dag glad for, at der er politisk velvilje, og at udvalget i sidste uge sendte forslaget videre i høring efter en såkaldt foroffentlighedshøring. Han bemærker i øvrigt, at bederummet, som flere måske vil kalde for en moské, fylder 400 kvadratmeter i en bygning, der er på i alt 2500.

Intet er dermed endeligt afgjort.

- Det er sket fuldstændig på lige fod med så mange sager, og vi synes ikke, at vi skal gøre den her sag til noget specielt. Vi har gjort, som vi plejer, siger udvalgsformand Jørgen Grüner (SF), der gerne besvarer den kritik, der blev bragt til torvs på udvalgets møde.

Venstres medlemmer i udvalget, Pernille Ivalo Frandsen og Knud Vincents, mente nemlig her, at man burde have inddraget borgerne mere aktivt, inden forslaget røg skridtet videre.

- At sagen ikke er speciel, er hans vurdering. Den kan ende med at blive særlig, allerede fordi man i 2018 gav en politisk dispensation. Det er sjældent, at man gør det. Faktisk husker jeg ingen fortilfælde, og vi mener, at borgerne har krav på at blive hørt noget tidligere, siger Venstres gruppeformand og borgmesterkandidat, der argumenterer med, at det er vigtigt at inddrage, når man ved, at sagen kan være »spids«.

- Hvis man havde lavet en forhøring, havde man allerede kunnet indarbejde mange af de ting, der nu vil komme, siger Knud Vincents, der henviser til, at det blot er få interessenter - primært myndigheder - der har budt ind.

Mere specifikt Banedanmark, Museum Vestsjælland, Arbejdstilsynet, Center for Beredskab, Miljøstyrelsen og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Ingen har bemærkninger.

- Fuldstændig som vi gør i andre sager, laver vi en forhøring. Her i form af en høring på kommunens hjemmeside i kun to uger. Det er ikke godt nok, når vi ved, at sagen vil vække debat, uddyber Knud Vincents.

Handler om tolerance

Her er Jørgen Grüner imidlertid uenig.

- Vi drøftede netop, hvordan vi laver forhøringerne. Og man kan sagtens have en holdning til, hvordan det foregår på hjemmesiden, men så må vi se på, hvordan vi kan gøre det anderledes fremover. Og så skal det også gælde alle sager, for vi skal ikke pege én sag ud, hvor vi mener, at vi skal sende breve ud til folk, hvis ikke det er noget, vi gør normalt, siger han og slår fast:

- Vi stikker ikke ting under stolen og skjuler noget. Vi gør bare, som vi plejer. Og når nu den her egentlige, offentlige høring kommer - altså som led i den helt normale sagsgang - så kan vi diskutere, om der skal foregå kulturelle aktiviteter ude i den bygning eller ej. Er du tolerant indstillet, skal der være plads til det, men der er mange meninger, siger han.

Ifølge Henrik Brodersen burde også venstrefløjen imidlertid være interesseret i nogle indspark, inden den egentlige høring sættes i værk.

- Det har jo betydning for os alle sammen. For mig ser det ud, som om vi politikere honorerer og ikke tør sige noget som helst til, hvad der foregår. Det er venstrefløjen, der er skyld i det her. Der er ingen beviser for, at det gavner integrationen og får flere med i samfundet, når man giver dem mulighed for at køre eget løb ude i sådan et kulturhus, mener han.

Adressen har en ejendoms- og grundværdi på samlet 9,54 millioner kroner.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk