22. september 2021
Birte Levring glæder sig til at kunne arbejde i Kabeldepotet hele året. Foto: Per Vagnsø
gallery icon

Se billedserie

Birte Levring glæder sig til at kunne arbejde i Kabeldepotet hele året. Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar igen efter renovering for fem millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klar igen efter renovering for fem millioner

De godt 30 kunstnere i sammenslutningen Kabelbizzerne i Korsør ser frem til at kunne arbejde i Kabeldepotet året rundt efter renoveringen, der har kostet omkring fem millioner.

Slagelse - 02. august 2021 kl. 08:33
Af Per Vagnsø

Billedkunsteren Birte Levring har været med i Kabelbizzerne siden 2012, men ligesom de godt 30 øvrige medlemmer af kunstner-sammenslutningen i Korsør har hun ikke kunnet bruge det arbejdende værksted Kabeldepotet på Søbatteriet året rundt.

Der har simpelthen været for koldt om vinteren, men nu er stedet renoveret og til at varme op.

- Nu kan jeg forlænge den periode, hvor jeg kan arbejde her, så nu skal jeg lige omstille mig. Jeg er rigtig glad for også at kunne være her om vinteren. Det giver mig lidt frirum derhjemme, siger Birte Levring.

Hun sidder og arbejder på flere malerier samtidig, og hun kan godt lide, at der er andre kunstnere på stedet.

- Det giver inspiration at se, hvad andre er i gang med. Blandt andet at se hvordan de laver rammer, fortæller hun.

Det er ikke sådan, at kunstnerne i tide og utide »blander« sig i hinandens ting. De finder hurtigt ud af, hvem der gerne vil snakke meget om, hvad de laver, og hvem der helst vil have fred og ro for det meste.

Respekterer hinanden

- Dér synes jeg, vi har pli. Vi har antennerne ude, og vi er rigtig gode til at respektere hinanden, fortæller Birte Levring, som ikke har det fjerneste imod, at gæster i Kabeldepotet kigger med, når hun arbejder, for så er hun 100 procent koncentreret og uforstyrbar.

Renoveringen af Kabeldepotet til omkring fem millioner kroner har blandt andet bragt gulvet i niveau over det hele, og ud over varme i form af en særlig løsning med et opvarmet »hus« inde i det store træhus er der kommet udsugning på, og keramik- og glasovnene har fået deres særskilte rum.

- Her var iskoldt om vinteren. Her kom kun tre-fire stykker med termostøvler og det hele, beretter grafikeren og keramikeren Torben Lundsted.

Først optimalt nu

Når »bizzerne« er faldet til i de nye rammer, er målet at øge medlemstallet og også gerne besøgstallet, som før corona lå mellem 2.500 og 3000 om året.

- Det er først nu, det er blevet optimalt. Også fordi lyssætningen er kommet på plads, konstaterer Torben Lundsted.

20 år på stedet

Kunstnerne har brugt Kabeldepotet i 20 år.

I 2006 gav oversvømmelsen store problemer, men nu burde der ikke være noget, der forstyrrer kunstnerne, som indtil midten af september holder åbent torsdag-fredag-lørdag-søndag og nu også i vinterhalvåret den første lørdag i hver måned.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk