12. december 2018
Knap 10-årige Stritter har forladt sit bur. Den døde mandag under klipning af kløer. Den detalje holdt Bonnies Dyrecenter dog hemmelig - og gav kunde en forkert med hjem.
gallery icon

Se billedserie

Knap 10-årige Stritter har forladt sit bur. Den døde mandag under klipning af kløer. Den detalje holdt Bonnies Dyrecenter dog hemmelig - og gav kunde en forkert med hjem.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt dyrehandler fortiede fugls død: Gav kunde en forkert med hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt dyrehandler fortiede fugls død: Gav kunde en forkert med hjem
Opdateret 13. november 2018 kl. 16:40
Slagelse - 13. november 2018 kl. 10:44
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

48-årige Anette Kjellegaards nymfeparakit Stritter døde mandag under klipning af kløer hos Bonnie Dyrecenter på Kinavej i Slagelse. Dyrehandleren udleverede derefter bare en anden - helt uden at sige noget til kunden, som desuden fik et stort smil med sig ud af butikken.

arrow Læs også: Talsmand om dyrecenter: - De fortjener ikke at blive lagt for had

- Jeg kigger ikke i kassen på vej hjem, og da jeg skal have det kræ ud af kassen, bider det mig til blods. Så jeg putter fuglen ind i buret. Men den siger også lyde, den aldrig har sagt før, og hoppede på pinden, som min fugl aldrig har gjort før, undrede det fugleejeren.

Det viste sig tydeligt, at det var en forkert fugl og i hvert fald ikke Stritter. Det kunne Anette Kjellegaard blandt andet se ved, at nymfeparakitten pludselig var ringmærket og fløj ganske habilt, hvilket den, hun indleverede, ikke gjorde.

- Jeg vidste med det samme, at det ikke var min fugl. Bæstet fløj også ud af buret, og det har min aldrig gjort. Den fløj lystigt rundt, som om den aldrig har gjort andet, beskriver Anette Kjellegaard, der efterfølgende tager kontakt til dyrehandleren på Facebook.

- Jeg bad dem reagere og skrev mit telefonnummer. Men de ringede ikke, hvorefter jeg så skrev igen med en masse sure smileys, siger hun.

Senere mandag aften ringer en af indehaverne, Benny Siering, imidlertid.

- Men da han så endelig ringer, er han ikke meget værd. Jeg spørger jo, hvad de har gjort ved min fugl - men den er desværre død, siger han. Og så tænker jeg: Det er simpelthen bare løgn!

Ifølge Anette Kjellegaard lægger indehaverne sig fladt ned og vil for alt i verden undgå den storm, som dog får lov at vokse på Facebook mandag aften.

Her lægger Anette Kjellegaard sin historie op i gruppen »4200 Slagelse«, hvorefter kommentarfeltet bliver glohedt. Tirsdag morgen var opslaget desuden slettet grundet en overflod af hadske kommentarer vendt mod Bonnie Dyrecenter på Kinavej.

- Han spurgte, hvor mange tusinde kroner jeg skulle have. Men lige meget hvor meget jeg får, holder jeg ikke min mund. Det her handler heller ikke om penge, men om moral, raser den 48-årige.

- En ting, er at den er død - noget andet er, at de prøver at give mig en anden og forkert fugl med hjem, fortæller hun.

Hos Bonnie Dyrecenter var det tirsdag en ordknap indehaver i form af Benny Siering, som har forretningen med sin hustru, Sjællandske fik kontakt med.

Han ønskede ikke at kommentere sagen.

- Men jeg kan sagtens bekræfte, at der er en sag, siger Benny Siering.

arrow Ombyttet fugl rejser enorm kritik af lokal dyrehandler
14. november 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk