5. december 2019
Frivillige medarbejdere samlet til julepyntning og fremstilling af julepynt. Fra venstre Poul Mahlert, Hanne Jensen, Birthe Jensen og Inge Lizza Seibæk. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Frivillige medarbejdere samlet til julepyntning og fremstilling af julepynt. Fra venstre Poul Mahlert, Hanne Jensen, Birthe Jensen og Inge Lizza Seibæk. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julepynt og livskvalitet på Stedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julepynt og livskvalitet på Stedet
Slagelse - 30. november 2019 kl. 05:29
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg kalder det livskvalitet at komme herned.

Lyder det fra Inge Lizza Seibæk, mens hun sirligt limer endnu en ring sammen til en juleguirlande.

Inge Lizza er en af de frivillige medarbejdere på Stedet i Herrestræde, hvor kirkerne i Slagelse samlet i Slagelse Menighedspleje udfører et stykke socialt arbejde via en daglig åbningstid fra klokken 14-17, hvor man kan få sig en snak og en kop kaffe.

Sådan har det snart været i 40 år, dog kun de seneste par år i Herrestræde, idet Stedet undervejs mod jubilæet i marts også har haft til huse i Sct. Mikkelsgade 7 og i Løvegade 10.

I øjeblikket er det dog julen det drejer sig om, og her skal der hygges med ekstra aktiviteter. Derfor var frivillige forleden samlet for at pynte op og lave julepynt.

Det hyggede de sig også gevaldigt med.

For som Inge Lizza Seibæk udtrykker det, så giver det livskvalitet for brugerne at komme på Stedet, hvor de frivillige på deres vagter skænker kaffe, smører ostemadder og har tid til en snak.

- Men det giver bestemt også livskvalitet for os frivillige at hjælpe, siger Inge Lizza Seibæk, der er pensionist efter senest at have arbejdet på et bosted.

Stedet i Herrestræde fik ved årsskiftet 2018/19 en ny leder, nemlig Jørgen Hugo Jensen. Formand er Kjeld Marthinsen, der sidste år afløste Anne Gro Hansen på denne post.

Anne Gro Hansen er dog fortsat aktiv på Stedet og deltager i julepyntningen. Hun fortæller, at både juleønsket og jubilæumsønsket for Stedet er flere frivillige medarbejdere.

- De frivillige har det jo med at gå på pension her, når de runder de 80 år, smiler hun.

Der er dog undtagelser, der bekræfter den regel. Således er 91-årige Benny Kreutzfeldt stadig en yderst aktiv frivillig medarbejder på stedet.

I den kommende tid er der ekstra juleaktiviteter på Stedet.

2. og 3. december laves der juledekorationer, og 6. december er der julehygge samt udflugt til den flot lysudsmykkede Birkegårdens Haver.

13. december kommer Anna Boel Larsen og et kor og synger og spiller.

20. december er der gløgg og æbleskiver og 23. december risengrød.

28. december er der julefrokost og 31. december serveres der champagne og kransekage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk