27. september 2020
- H. C. Andersen var ikke søn af en skomagerlærling og en vaskekone, men af en komtesse og en senere konge, fastslår Jens Jørgensen i sin nye bog, der er bygget på mange flere kilder end den omdiskuterede bog fra 1987. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

- H. C. Andersen var ikke søn af en skomagerlærling og en vaskekone, men af en komtesse og en senere konge, fastslår Jens Jørgensen i sin nye bog, der er bygget på mange flere kilder end den omdiskuterede bog fra 1987. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens Jørgensen i ny bog: - H. C. Andersen var kongesøn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens Jørgensen i ny bog: - H. C. Andersen var kongesøn
Opdateret 18. marts 2019 kl. 11:33
Slagelse - 18. marts 2019 kl. 06:04
Af Arne Svendsen

Det vakte kritik fra flere historikere og H. C. Andersen-kendere, da daværende rektor på Slagelse Gymnasium, Jens Jørgensen, tilbage i 1987 fremkom med den teori, at den verdensberømte eventyrdigter H. C. Andersen var kongesøn.

Det skete i bogen »H. C. Andersen - en sand myte«. Her fremsatte han den »arbejdsteori«, at H. C. Andersen ikke var søn af den fattige skomagerlærling Hans Andersen og hans hustru Anne Marie Andersdatter, men i virkeligheden var resultatet af en amourøs forbindelse mellem komtesse Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot på Langeland og prins Christian Frederik, den senere kong Christian d. 8.

Her over 30 år senere er Jens Jørgensen så klar med en ny bog, »Et kongeligt eventyr«, hvor han har fået forstærket sin arbejdsteori i en sådan grad, at han godt gør sige, at der ikke kan være tvivl om, at H. C. Andersen var kongesøn.

- Selvfølgelig mangler det helt endegyldige bevis, som kun kan skaffes ved at man gravede de involverede op og foretog dna-test. Det vil dog efter min opfattelse ikke være etisk korrekt at gøre noget sådant. Men der er altså så mange ting, der peger i retning af, at H. C. Andersen havde blåt blod i årerne. Hvordan skulle han ellers som fattig skomagersøn fra Odense pludselig få adgang til alle de finere kredse i Købenavn lang tid før hans første eventyr udkom? spørger Jens Jørgensen.

Han har siden sin første bog fået mange henvendelser fra folk. Han har gennemgået talrige breve, bøger og dagbøger, som har bestyrket hans teori.

Blandt de dagbøger han har fået adgang til, er en, som er skrevet af tidligere rektor på Viborg Katedralskole Frederik Christian Olsen, hvis mor fru Hermansen var hofdame på Odense Slot.

I dagbogen beskrives det, hvordan fru Hermansen af kongehuset blev beordret til at tage med H. C. Andersen fra Odense til København i 1819, og hvordan hun først vendte tilbage til arbejdet som hofdame i Odense, da H. C. Andersen efter tre år forlod København.

- Han fik blandt andet adgang til Det Kongelige Teater, og fru Hermansen skaffede ham tysktimer hos Lindgreen, der var datidens Poul Reumert. Alt peger på, at pengene til det kom fra kongehuset, siger Jens Jørgensen.

- Der arbejdes fra forlagets side på at skabe grundlag for at få den oversat til engelsk og måske også til kinesisk, fortæller Jens Jørgensen, der også tidligere har nævnt, at der har været interesse for at lave en film.

- Skal der laves en film, vil det sandsynligvis blive et amerikansk selskab, der skal stå for det, og de vil afvente, at bogen bliver oversat til engelsk, siger Jens Jørgensen.

Han har lavet en aftale med Bog og Ide i Vestsjællandscentret om at signere bøger på stedet fredag 5. april klokken 15-16.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk