28. marts 2020
Jørgen Grüner (SF) henviste i sit indlæg til forholdene på Nykøbing Landevej ved Gudum, hvor forholdene er meget trange, både for cyklister og buspassagerer. Han mente her, at man kunne få meget for pengene ved at lave bredere cykelstriber i siderne, sådan som der rent faktisk er på det første stykke fra rundkørslen og nordpå. Foto: Arne Svendsen
Jørgen Grüner (SF) henviste i sit indlæg til forholdene på Nykøbing Landevej ved Gudum, hvor forholdene er meget trange, både for cyklister og buspassagerer. Han mente her, at man kunne få meget for pengene ved at lave bredere cykelstriber i siderne, sådan som der rent faktisk er på det første stykke fra rundkørslen og nordpå. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Investering i cykelstier på en ny måde?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Investering i cykelstier på en ny måde?
Slagelse - 27. februar 2020 kl. 17:00
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bør fremadrettet overvejes nærmere at sætte ind, hvor cykelinvesteringerne giver mest værdi i forhold til trafiksikkerhed.

Den bemærkning fik Jørgen Grüner (SF) ført til protokols ved økonomiudvalgets møde forleden. Og den blev gentaget på mandagens byrådsmøde, hvor byrådet godkendte anlægsbevillinger på i alt 26,85 millioner kroner indenfor trafik og veje. Herunder blandt andet fem millioner kroner til cykelstier.

Grüners bemærkning fik blandt andre Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti op af stolen. Han ville vide, om Grüner var uenig i nogle af dehidtidige dispositioner, såsom for eksempel vedtagelsen af en cykelsti, der giver en sikker skolevej ved Stillinge og opfylder et lokalt ønske, der er hele 42 år gammelt.

Jørgen Grüner svarede, at han såmænd ikke var uenig her, men han nævnte et andet projekt, hvor han nok mente, at der var blevet brugt mange penge på en ret omfattende løsning. Nemlig det igangværende arbejde med en cykelsti mellem Slagelse og Vemmelev, der er ret dyrt pr. kilometer.

- Jeg mener, at vi ud fra trafiktal skal kigge på, hvor der er mest trafik og mest behov for at sikre cyklisterne. Samt hvordan vi kan få mest for pengene, sagde Jørgen Grüner.

Han nævnte som eksempel Nykøbing Landevej ved Gudum, et sted han dagligt passerer.

- Her er der kun en meget smal stribe til cyklister og ved stoppestedet er der så lidt plads, at de ventende må stå helt ude i vandet i grøften. Her kunne man gøre meget for cyklister og buspassagerer ved at udvide vejen med en lille meter i hver side, hvilket vil kunne gøres billigere end ved at lave egentlige cykelstier, påpegede Grüner.

Helle Jacobsen (V) sagde dog, at hun ikke ville sende sine børn ud at cykle på sådan en relativ smal stribe direkte op til en meget trafikeret vej.

Hendes partifælle Anders Koefoed sagde, at han mente, at det skulle laves ordentligt, når kommunen lavede cykelstier.

Flemming Erichsen (S) sagde, at i betragtning af Slagelse Kommunes størrelse, så brugte man alt for få penge på cykelstier. Han mente, at det var rigtigt at fuldføre målsætningen om at forbinde kommunens købstæder med cykelstier, sådan som man er i gang med, men at det tager lang tid med det nuværende tempo.

- Så derfor mener jeg, at der må afsættes flere penge, sagde Flemming Erichsen, hvilket flere da også var enige med ham i.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk