10. december 2019
Når Hanne Pedersen, afdelingsleder for varmestuen i Slagelse, møder på arbejde, finder hun ofte mænd og kvinder sovende på den kolde jord. Antallet af brugere af varmestuen er nemlig steget til det tredobbelte på bare tre år. Nu overvejer Slagelse Kommune at øge det årlige driftstilskud. Foto: Thomas Olsen
Når Hanne Pedersen, afdelingsleder for varmestuen i Slagelse, møder på arbejde, finder hun ofte mænd og kvinder sovende på den kolde jord. Antallet af brugere af varmestuen er nemlig steget til det tredobbelte på bare tre år. Nu overvejer Slagelse Kommune at øge det årlige driftstilskud. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemløse sover foran døren: Varmestue kan ikke følge med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemløse sover foran døren: Varmestue kan ikke følge med
Slagelse - 14. august 2019 kl. 06:33
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Hanne Pedersen møder på arbejde, ser hun ofte mænd og kvinder, der har lagt sig til at sove på den kolde jord foran hoveddøren.

arrow Læs også: Varmestue må vente på hjælp: Udvalg ønsker varig løsning

Til daglig arbejder hun nemlig som afdelingsleder på Kirkens Korshærs varmestue i Slagelse, og her har man de sidste tre år oplevet en tredobling af borgere, der bruger varmestuen.

De er hjemløse. Og så er de ofte fysisk eller psykisk syge.

- Da jeg arbejdede i København, så jeg det ofte. Men jeg troede aldrig, at jeg skulle opleve det her i provinsen. Men vi ser flere og flere, som ikke har andre steder at gå hen, forklarer Hanne Pedersen til Sjællandske.

Varmestuen i Slagelse er således regelmæssigt i kontakt med 186 borgere. Af disse er 54 misbrugere, 57 har en psykiatrisk diagnose, mens 30 har en funktionel lidelse, viser en opgørelse fra juni i år.

På grund af det øgede antal af brugere, skal udvalget for specialiserede borgerindsatser i dag, onsdag, drøfte og beslutte, om man vil anbefale at øge det årlige driftstilskud til Kirkens Korshærs varmestuer.

Noget, der anbefales af centerchef for handicap og psykiatri i Slagelse Kommune, Thomas Knudsen.

Anbefaling: 370.000 kr. i tilskud

Det øgede pres på varmestuen i Slagelse afspejler nemlig den generelle udvikling i antallet af socialt udsatte borgere i kommunen, og Kirkens Korshær yder her et vigtigt stykke arbejde, lyder det i en skriftlig vurdering på et åbent dagsordenspunkt.

Derfor anbefaler center for handicap og psykiatri at øge driftstilskuddet til Kirkens Korshær med 370.000 kroner årligt, og at midlerne øremærkes til at aflaste varmestuen på travle tidspunkter. Derudover anbefales en eventuel udvidelse af åbningstiden.

Og de penge vil falde på et tørt sted, siger Susanne Lodberg, der er regionschef i Kirkens Korshær for Sjælland og øerne.

I øjeblikket er der på varmestuen i Slagelse nemlig kun ansat tre faste medarbejdere foruden frivillige. Men nogle dage er der helt op til 70 brugere af varmestuen på bare én dag.

Udover muligheden for at få et varmt bad, noget mad i maven eller rent tøj på kroppen, bruger de også varmestuen til at få hjælp til deres problemer.

Og her er det vigtigt, at brugerne af varmestuen møder vante ansigter, understreger regionschefen.

- Der skal jo være tryghed og fortrolighed, før et menneske åbner sig op. Og som tingene er lige nu, hjælper vi mest dem, hvor behovet for hjælp er størst og mest synligt. Ekstra hænder vil derfor give tiden til at nå ind til dem, der måske har sværere ved at bede om hjælp, forklarer Susanne Lodberg.

Udvalgsformand er positiv

Hele 2019 har Kirkens Korshærs varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør ellers samlet modtaget et tilskud på 2.113.675 kroner.

Men ressourcerne er ikke steget nok i forhold til den øgede aktivitet. Så selvom Slagelse Kommune allerede støtter varmestuernes arbejde med et millionbeløb, er der derfor en god chance for, at ønsket om flere penge går i opfyldelse.

Det siger udvalgsformand for specialiserede borgerindsatser, Steen Olsen (S), som sammen med resten af udvalget i dag skal drøfte og beslutte, om man vil anbefale driftstilskuddet.

- Ligesom på varmestuerne oplever vi i udvalget, at der er flere borgere med svære udfordringer og psykiske diagnoser. Så jeg tror slet ikke, at der er nogen tvivl om, at varmestuerne bidrager med et vigtigt stykke arbejde, der er værd at støtte, forklarer han.

Modtager Kirkens Korshær mod forventning ikke det øgede driftstilskud til varmestuerne, og fortsætter udviklingen i Slagelse, kan det imidlertid tvinge ledelsen til at indføre kortere åbningstider eller færre åbningsdage i en eller flere af kommunens varmestuer, står der i det åbne dagsordenspunkt.

Men det vil kunne få store menneskelige konsekvenser, frygter afdelingsleder for varmestuen i Slagelse, Hanne Pedersen.

- Det er jo mennesker med et kaotisk liv, som kommer hos os. Og de har alle brug for hjælp, slår hun fast.

arrow Flertal: Udvalg vil hjælpe udsat varmestue efter boom i brugere
16. august 2019 kl. 16:43 Opdateret: kl. 16:43

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk