22. september 2021
Ejendomsselskabet Leva Ejendomme har købt Nytorv 6.
Ejendomsselskabet Leva Ejendomme har købt Nytorv 6.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk ejendom i bymidte er solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk ejendom i bymidte er solgt
Slagelse - 23. juli 2021 kl. 10:00

Det lokale selskab Leva Ejendomme har købt den indtil for nylig familieejede ejendom Nytorv 6 i Slagelse.

Adressen går reelt flere hundrede år tilbage med flere ejere, og huset, der står der i dag, er tegnet af arkitekt Ejvind Mørch i 1913 på foranledning af konditor Krügel.

Han havde dengang café og butik til venstre for indgangspartiet. Bagved var selve bageriet, og egentlig var det også sådan, det senere torvekonditori var indrettet.

Det lukkede for få år siden.

Charme bibeholdes

I dag huser stueetagen blandt andet tøjbutikken Augusta. Naboen er tobaks- forretningen Jumi Damp, der gør sig i eksempelvis e-cigaretter.

Ovenpå - det vil sige på førstesalen - holder Revisionscentret til.

Her havde landsretssagfører Finn Tommerup i sin tid kontor, og netop han købte i 1969 ejendommen af konditor Krügels arvinger.

I alt er der tale om 888 kvadratmeter etageareal, og med to større lejligheder på anden- og tredjesalen, som trænger til en kærlig hånd, er der rige muligheder for at renovere.

- Men vi kommer ikke til at gøre noget ved ejendommen ellers, lyder det fra direktør Rasmus Egede, Leva Ejendomme, der imidlertid sagtens kan se, at de to lejemål med henholdsvis fem og syv værelser fordelt på 171 og 160 kvadratmeter kan deles op i flere nyrenoverede lejligheder på sigt. Det vil ske med respekt for ejendommens udseende og historie.

Ejendommen har desuden fået nyt tag i 2021.

Flere erhvervslejemål
I salgsopstillingen lægges der er ikke skjul på, at ejendommen har en god placering lige i et smørhul.

Blandt andet fremhæves synligheden, mængden af strøgkunder, som det vrimler med på torvet, plus de større kædebrands i umiddelbar nærhed.

Her kan nævnes tøjbutikker på Nytorv og i Galleriet ikke langt fra ejendommen samt naboen Søstrene Grene, som i øvrigt lejer sig ind i kælderen, hvor butikken har lager.

Det er erhvervsmægler Thomas Hansen, EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har stået for handlen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk