21. oktober 2019
En meget glad formand for Slagelses Motionsklub Peter Maaløe med barnebarnet på knap to år Karen glæder sig over rekorddeltagelse i Nytårsløbet. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

En meget glad formand for Slagelses Motionsklub Peter Maaløe med barnebarnet på knap to år Karen glæder sig over rekorddeltagelse i Nytårsløbet. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halve medaljer trak rekordmange til løb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halve medaljer trak rekordmange til løb
Slagelse - 07. januar 2019 kl. 07:47
Af Tekst og foto: Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det har min kone, Marianne!
Svaret kommer fra formand for Slagelse Motionsklub Peter Maaløe, da Sjællandske spørger til, hvem der har fundet på det med den halve medalje til deltagerne i klubbens traditionsrige Nytårsløb.

arrow Læs også: Caroline slog syv drenge ved nytårsløbet

For nyt var det, at klubben havde sørget for medaljer. Et klart pletskud for hele 830 deltog i de tre løbe/gå muligheder. 565 havde tilmeldt sig på forhånd til enten et børneløb på to kilometer, og ruter på henholdsvis 10 og seks kilometer i den skønne Slagelse Lystskov, som søndagens stille solplettede vejr gjorde til den helt perfekte kulisse for indtagelse af frisk luft og aflevering af energi og kalorier. Tidligere års nytårsløb har samlet omkring 500, så formand Peter Maaløe er yderst tilfreds.

- Det er virkelig flot med så mange deltagere. Jeg har stor ros til vores medlemmer. For uden deres hjælp, kunne vi slet ikke gennemføre et løb med så mange deltagere, siger Peter Maaløe.

Alle 31 medlemmer af Slagelse Byråd havde fået tilbudt gratis deltagelse og startnummer på en af de tre ruter for at understrege, at Slagelse Kommune vil være en sundere kommune. En del var forhindret af andre gøremål, men andre mødte op for at støtte det gode initiativ.

Ved startopstillingen til seks kilometer-ruten stod tidligere borgmester Lis Tribler (S) og nuværende viceborgmester Villum Christensen (LA) side om side, men det var ikke planen, at de skulle følges.

- Jeg går, siger Lis Tribler.
- Jeg planlægger at lunte mig igennem, siger Villum Christensen.

- Du må godt løbe efter at have fået skiftet den ene hofte?

- Ja, det går rigtig godt. Jeg løber igen hver morgen. I et roligt tempo og nogen gange mellem 45 minutter og en time. Jeg har også løbet her til morgen, siger Villum Christensen. Han glæder sig over, at man kan udskifte dele af kroppen, og at en kunstig hofte eferfølgende virker godt.

Et tværpolitisk hold af byrådsmedlemmer deltog også. Navnet var »Team Forward - Step by step«. Det bestod af Sofie Janning (S), Unnie Oldenburg (S), Christopher Trung (V), Pernille Ivalo Frandsen (V) og Søren Lund Hansen (DF).

Nytårsløbet sikrer Slagelse Motionsklub indtægter. Deltagerne betaler 50 kroner for børneløbet, 80 kroner for seks kilometer og 100 kroner for 10 kilometer.

- Det har kostet en del at få fremstillet vores helt egne medaljer, men med så mange deltagere, skal der nok blive penge til overs til vores klub også, siger Marianne Maalev, idékvinde til den halve medalje og gift med formanden.

Hun tør ikke gætte på, om alle 830 igen møder op til Lystskovløbet søndag den 1. september, hvor den anden halve medalje venter deltagerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk