22. februar 2019
Kirsten Harboe Griese og Bernd Griese sammen med døtrene Vibeke Harboe Malling, Karina Harboe Laursen og Pernille Harboe Obling, som efter overtagelsen af aktier til en værdi af nominelt knap seks milliarder kroner nu har den bestemmende indflydelse i Harboes Bryggeri A/S. Bernd Griese har dog ingenlunde trukket sig tilbage, men fortsætter som administrerende direktør. Privatfoto
Kirsten Harboe Griese og Bernd Griese sammen med døtrene Vibeke Harboe Malling, Karina Harboe Laursen og Pernille Harboe Obling, som efter overtagelsen af aktier til en værdi af nominelt knap seks milliarder kroner nu har den bestemmende indflydelse i Harboes Bryggeri A/S. Bernd Griese har dog ingenlunde trukket sig tilbage, men fortsætter som administrerende direktør. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Generationsskifte i Harboes Bryggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Generationsskifte i Harboes Bryggeri
Opdateret 07. februar 2019 kl. 07:40
Slagelse - 07. februar 2019 kl. 06:03
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjette generation viderefører nu Harboes Bryggeri A/S i Skælskør.

Det sikres ved, at selskabets hidtidige hovedaktionærer, Bernd og Kirsten Harboe Griese, har overdraget deres beholdning af A-aktier til deres tre døtre Vibeke Harboe Malling, Karina Harboe Laursen og Pernille Harboe Obling, som herefter hver især vil eje en tredjedel af selskabets A-aktier.

Overdragelsen er godkendt af selskabets bestyrelse og Finanstilsynet - og er betinget af SKAT's godkendelse af transaktionen, fremgår det af en udsendt meddelelse.

Men det ejermæssige generationsskifte medfører ingen ændringer i selskabets daglige ledelse, hvor 77-årige Bernd Griese fortsætter som administrerende direktør for et ledelsesteam af direktører og som medlem af bestyrelsen.

- Det laves der ikke om på foreløbig. Jeg fortsætter så længe jeg kan gøre gavn for virksomheden, siger Bernd Griese, der dog tilføjer, at der er tale om en overgangsperiode.

- Hvem der senere skal tage over som administrerende direktør, det er der ikke taget stilling til, siger Bernd Griese til Sjællandske.

På spørgsmålet om, hvorfor skiftet sker netop nu, siger Bernd Griese, at generationsskiftet jo har været undervejs i flere år efter en bestemt model, som er valgt af skattemæssige grunde.

- Og tiden var derfor nu kommet, hvor overdragelsen skulle ske efter denne model, siger Bernd Griese.

- Det har været utroligt vigtigt for Kirsten og mig at sikre, at vores børn kunne videreføre den fantastiske arv og de stærke værdier, som har været en del af Harboes Bryggeri siden 1883, siger Bernd Griese i en udsendt meddelelse.

Her siger han videre, at Harboes Bryggeri, der jo har produktionsfaciliteter i Danmark, Tyskland og Estland, arbejder målrettet på en strategi om at ekspandere aktiviteterne yderligere på de internationale markeder.

De tre døtre har tilsammen overtaget aktier til en værdi af nominelt knap seks milliarder kroner. Aktier svarende til 50,64 af stemmeretten i koncernen.

De to døtre, Karina Harboe Laursen og Pernille Harboe Obling er begge ansat i virksomheden, og Karina Harboe Laursen er desuden medlem af selskabets bestyrelse. Vibeke Harboe Mallings mand, Søren Malling, er også ansat i selskabet og medlem af selskabets bestyrelse.

Døtrene udtaler i en udsendt meddelelse, at de er utroligt glade og stolte over at få muligheden for at bringe virksomheden videre »på den spændende rejse, Harboes Bryggeri er på i disse år«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk