14. april 2021
Ansatte her i dametøjsforretningen Tygesen i Slagelse har været på arbejde hele weekenden op til åbningen mandag for at sætte gule udsalgsskilte op. Nu har de - heldigvis - travlt med at betjene kunder. Men lageret bugner med varer.
Ansatte her i dametøjsforretningen Tygesen i Slagelse har været på arbejde hele weekenden op til åbningen mandag for at sætte gule udsalgsskilte op. Nu har de - heldigvis - travlt med at betjene kunder. Men lageret bugner med varer.
Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbning blev fejret med kage - men flere varer er usælgelige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genåbning blev fejret med kage - men flere varer er usælgelige

Allerede mandag havde flere nu genåbnede butikker travlt, da kunder både ønskede at bytte julegaver og at købe nyt. Men trods travlhed og glæde over genåbning har butikkerne ét problem: Varerne fra vintersæsonen er umiddelbart usælgelige med
forårets ankomst.

Slagelse - 02. marts 2021 kl. 10:06
Af Fleur Sativa

Menneskekøerne er lange og strækker sig både foran butiksvinduerne og forbi tøjstativerne. Her er opsat håndsprit flere steder, og plakater minder om at holde »god afstand«.

- Vi må hellere huske det. Så I ikke skal lukke ned igen, siger en kunde, da hun ryster hænderne og spreder lugten af stærk alkohol i luften nær kassen, hvor hun lige har betalt for sine varer.

Mandag måtte udvalgsvarebutikker som for eksempel dametøjsbutikken Tygesen i Slagelse nemlig genåbne efter at have været lukket ned siden den 25. december.

Derfor var flere kunder taget ud for at bytte de ubrugte julegaver. Eller som Anne Lise Pouler og ægtefællen Ole Pouler: For at bruge de ubrugte gavekort.

Kunde kom med kage

- Jeg skulle have et par nye bukser, så det er rigtigt dejligt, at der er åbnet igen, fortæller Anne Lise Pouler, der i dagens anledning havde bagt drømmekage og taget med til butikkens ansatte.

Hun og hendes mand er med egne ord »stamkunder«, og derfor var åbningen på alle måder værd at fejre.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Anne Lise Pouler og Ole Pouler var nogle af dagens første kunder i tøjbutikken Tygesen. Foruden at købe et par nye bukser, havde de taget hjemmebagt drømmekage med til butikkens ansatte. Foto: Fleur Sativa

- Det er virkelig vigtigt, at vi støtter de lokale butikker. Det gør vi altid meget ud af, forklarer Ole Pouler, mens Anne Lise Pouler nikker.

Og det er de tilsyneladende ikke alene om at mene.

Mandag havde butikkerne i Slagelse - inklusiv tøjbutikken Tygesen - nemlig så travlt, at de dårligt havde tid til at snakke med Sjællandskes udsendte journalist.

Foruden de mange kunder, der var at betjene, kom der også kasser med varer ind ad døren. For netop nu lander forårskollektiorne. Og det er en udfordring.

Brænder inde med varer

- Vi har jo vores lager fra sidste sæson, som vi ikke har solgt endnu. Så nu brænder vi inde med rigtig meget tøj, vi ikke umiddelbart kan komme af med, fortæller Steen Nielsen, der er chef i dametøjsbutikken Tygesen.

Hele weekenden har han derfor haft sat ansatte på arbejde til at gøre butikken klar med blandt andet gule udsalgsskilte. For selv om varelageret i princippet kunne gemmes til næste vintersæson, er det en både dårlig og uholdbar strategi.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Steen Nielsen er chef i dametøjsforretningen Tygesen og glæder sig over genåbningen. Han krydser dog fingre for, at regeringen ikke glemmer hans butik helt - for lige nu har han et lager, der er svært at sælge.

Det skyldes ifølge Steen Nielsen, at moden hele tiden skifter, og at det overtøj, der har været moderne denne sæson, ikke nødvendigvis er moderne og dermed »til at sælge« næste vinter.

- Og nu har vi ellers lige haft den koldeste vinter i, jeg ved ikke hvor lang tid. Så det er jo helt forrykt, at vi har holdt lukket, mens vi har haft eksempelvis varme jakker på lager, siger han.

Håber på kompensation

Ifølge Steen Nielsen er der ikke nogen særlig smitte-risiko ved at handle i tøjbutikken, idet både kunder og de ansatte bruger mundbind eller visir og spritter hænder af regelmæssigt.

Derudover må der maksimalt være 25 personer ad gangen i butikken, så der kan sikres afstand mellem kunderne, der altså bliver talt, så snart de træder ind ad døren.

"Jeg håber selvfølgelig, at det er noget, man vil se på. For vi er mange butikker, der lige nu står med varer, vi ikke kan sælge."
- Steen Nielsen, chef, Tygesen

- Vi følger jo alle de krav og råd, der er fra Sundhedsstyrelsen, forklarer Steen Nielsen og nikker med hovedet hen imod butikkens indgang, hvor en af styrelsens plakater er hængt op.

Fordi smitterisikoen er lav, er Steen Nielsen således glad for igen at kunne invitere kunder ind og altså drive en forretning.

Men selv om han ikke længere er tvangslukket, håber han på at modtage en form for kompensation fra regeringen. Den skal dække det varelager, der altså nu risikerer at gå tabt.

- Jeg håber selvfølgelig, at det er noget, man vil se på. For vi er mange butikker, der lige nu står med varer, vi ikke kan sælge, fastslår han.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk