2. december 2020
Henriette og Kurt Hansen ved indvielsen. Foto: Steen Andresen
gallery icon

Se billedserie

Henriette og Kurt Hansen ved indvielsen. Foto: Steen Andresen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbning 20 måneder efter brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genåbning 20 måneder efter brand
Slagelse - 24. februar 2020 kl. 21:09
Af Steen Andresen og Per Vagnsø

Henriette og Kurt Hansen kunne forleden markere afslutningen på 20 måneders kamp for deres fiskeforretning i Skælskør. En kamp for at få sat de gamle lokaler i stand efter branden, samtidig med at de fortsatte deres fiskehandel i en af forsikringsselskabet opsat lokalecontainer på havnen. Langt om længe endte det hele lykkeligt, og nu har de to åbnet deres hus med fiskesalg og fiskerestaurant. Vel at mærke i egne lokaler, idet de har købt hele herligheden.

- Det er så dejligt, at vi nu er kommet i eget hus og inden døre igen, siger Henriette Hansen, og vores kunder har taget så godt imod os. Det har været over al forventning, og folk har virkelig været flinke til at besøge os. Vi er både overraskede og glade.

Vores store trækplaster er jo vores røgvarer, varmrøget laks og makreller, og så er vi jo efterhånden verdensberømt for vores fiskefrikadeller.

Ved den officielle genindvielse strømmede det ind med folk, lykønskninger og gaver til ægteparret, der efterhånden har 10 medarbejdere, fordi fiskebilen er en del af forretningen.

Og glæden blev stor, da Ole Lange fra Dansk Mobilkøkken trådte ind af døren med en stor kurv i favnen.

- Vi er rigtig glade for, at vi har kunnet hjælpe dem, og at de har kunnet leve af deres fiskeforretning i den lange periode. Her er virkelig blevet dejligt, lød det fra Ole Lange.

Det mente de øvrige gæster også. Tilstrømningen var i hvert tilfælde stor, og alle var smilende glade for, at Skælskør Fiskehus opstod som en Fugl Phønix af asken og blev til virkelighed.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk