17. oktober 2021
Formand for Det Gamle Trykkeri fik overrakt prisen af formand for Sct. Michaels Nat Janette Christensen og koordinator Helle Madsen. Til højre borgmester John Dyrby Paulsen, der åbnede kulturnatten. Foto: Arne Svendsen
Formand for Det Gamle Trykkeri fik overrakt prisen af formand for Sct. Michaels Nat Janette Christensen og koordinator Helle Madsen. Til højre borgmester John Dyrby Paulsen, der åbnede kulturnatten. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammelt trykkeri fik kulturpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammelt trykkeri fik kulturpris

Det Gamle Trykkeri ved Slagelse Museum hædret kort efter sit 20 års jubilæum.

Slagelse - 24. september 2021 kl. 21:43
Af Arne Svendsen

Bestyrelsen bag Sct. Michaels Nat var i år slet ikke i tvivl om, hvem der skulle modtage årets kulturpris 2021 i Slagelse.

Sådan lød det fra formanden for Sct. Michaels Nat, Janette Christensen, da hun sammen med koordinator Helle Madsen stod for overrækkelsen af kulturprisen.

Den gik til Det Gamle Trykkeri ved Slagelse Museum. En forening, som har været aktiv under kulturnatten igennem næsten alle de 20 år, som de har eksisteret.

Foreningen blev stiftet i 1999, da fire forskellige forbund blev enige om at slå sig sammen. Det gamle Trykkeri levede de første år en lidt omtumlet tilværelse, indtil de blev placeret i de lokaler de har i dag. De blev stiftet helt nøjagtig den 11. december 1999, og der kom selvfølgelig også en bestyrelse samt en arbejdsgruppe.

Ildsjæle

Foreningen fik fra forskellige sider mange maskiner, som skulle bruges i foreningen.

- Vi kan røbe, at det er en branche, som har gennemgået en teknologisk udvikling, som gør, at der var mange virksomheder, som kasserede deres maskiner, og gik over til ny teknologi. Foreningen mener dog, det er vigtigt, at man stadig ved noget og har kendskab til den oprindelige måde at producere og sætte tryksager op på. Det er en flok ildsjæle, som sørger for, at vi alle ved, hvordan man oprindelig sætter en avis op og trykker blade, aviser og særtryk, sagde Janette Christensen.

Hun opfordrede de fremmødte til at tage hen og opleve, hvordan man sætter en avis op.

Trykkeriet har også specialiseret sig i at lave kunsttryk, hvor årets kunstner bliver præsenteret. Dette startede i 2002.

- Såfremt der er nogle som skal holde fester, så kan de også trykke på servietter. Og vi ved også, at de deltager i SM og DM i håndsætning og er aktive, således deres håndværk ikke dør ud. De har faktisk fået maskiner fra Jannerup Offset og Slagelse Tryk, så mange af de maskiner de har stående er meget lokalt repræsenteret, sagde Janette Christensen.

Der også nævnte, at trykkeriet i 2010 har haft besøg af Hendes Majestæt Dronningen, der var meget begejstret for at se guldtryk på bogrygge med mere.

En stor ære

Formand for Det Gamle Trykkeri Asger Falkenberg sagde i sin takketale, at det var en stor ære at modtage prisen.

- Jeg betragter det som en anerkendelse af det arbejde, som vi har udført. I sin tid lovede vi kommunen, at vi ville drive trykkeriet i 20 år, og det har vi foreløbig holdt, sagde Asger Falkenberg efter at have fået pris og de medfølgende 10.000 kroner.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk