18. august 2018
Flere fulde afgangselever på Slagelse Gymnasium fik tirsdag middag rektor Lotte Büchert til at aflyse onsdag formiddags festivitas, herunder en traditionsrig middag. Min tolerance over for jer er nået, skriver hun i en besked til eleverne.
Flere fulde afgangselever på Slagelse Gymnasium fik tirsdag middag rektor Lotte Büchert til at aflyse onsdag formiddags festivitas, herunder en traditionsrig middag. Min tolerance over for jer er nået, skriver hun i en besked til eleverne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fulde afgangselever buhede af rektor: Nu aflyser hun festligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fulde afgangselever buhede af rektor: Nu aflyser hun festligheder
Slagelse - 23. maj 2018 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- I forventer at blive hørt og forstået, men I respekterer ikke jeres omgivelser og de mennesker, der er ansat til at varetage jeres tarv på Slagelse Gymnasium.

arrow Læs også: Rektor: Det var tid til forandring

Sådan lyder ordene - blandt andet - i en besked til samtlige afgangselever på Slagelse Gymnasium. En meddelelse fra rektor Lotte Büchert, som dækker over, hvad man i daglig tale vil benævne »kollektiv afstraffelse«.

Rektoren har tirsdag middag aflyst onsdagens sidste skoledag, der i dag skulle byde på en traditionsrig middag - betalt af de omtrent 400 elever selv - og festivitas, der normalt indbefatter såvel kåringer og overraskelser som et eksamenslotteri.

Blandt eleverne begrædes beslutningen.

- Vi føler os berøvet for en vigtig tradition, der skaber samhørighed og motivation hos eleverne, da vi i fællesskab begiver os ud på et eventyr på vej frem mod vores videregående uddannelse til, når vi senere skal skabe samfundet, lyder det i et debatindlæg i dagens Sjællandske.

Ifølge rektoren er der dog ingen vej uden om at aflyse, efter at flere elever enten var berusede, da de mødte i skole tirsdag, eller også drak i skoletiden.

- Det er bortvisningsgrund at møde beruset i skole, skriver rektoren på gymnasiets interne net, hvor hun også løfter sløret for, hvad der reelt er årsagen til, at hun klokken 12.30 tirsdag aflyste arrangementet i dag.

- Desuden opførte mange af jer respektløst over for vores pedeller, som havde stillet borde op til morgenmaden i morgen. I hoppede og dansede på bordene, hvoraf et par i øvrigt er gået i stykker, skriver hun i en besked, hvor hun ikke lægger skjul på sin forargelse.

- I buhede mig ud af kantinen. Så er grænsen for min tolerance over for jer nået, skriver Lotte Büchert, der selv er ærgerlig over at måtte aflyse.

- Det er trist, at det skulle ende sådan, og synd for de elever, der havde glædet sig til i morgen, pointerer rektoren, som bemærker, at hun ikke kommer til at holde tale i år.

Hendes eneste skulle nemlig være holdt i dag.

- Jeg havde også set frem til at skulle holde tale, da jeg ikke holder tale for jer til dimissionen, slutter hun og præciserer - efter først at have truet med at tage de penge, eleverne har punget ud for sidste skoledag - at de får deres penge tilbage.

Eleverne er dog særdeles utilfredse. Særligt fordi få unges udskejelser koster festligheder for flere hundrede.

- Det faktum, at nogle elever ødelægger oplevelsen for alle, hvilket ender ud i en kollektiv straf, er hverken acceptabelt eller retfærdigt, mener eleverne.

Læs debatindlægget i onsdagens Sjællandske.

arrow Gymnasieelev: - Vi er ikke blevet hørt
01. juni 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 16:12
arrow Rektor efter aflysning: - Ikke én eneste sagde undskyld
24. maj 2018 kl. 12:02 Opdateret: kl. 12:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk