30. september 2020
Mange kulturarrangementer i Slagelse er aflyst i år. Foreningerne får nu lov at beholde det kommunale tilskud til arrangementerne uanset, om de har haft udgifter til arrangementet eller ej.
Mange kulturarrangementer i Slagelse er aflyst i år. Foreningerne får nu lov at beholde det kommunale tilskud til arrangementerne uanset, om de har haft udgifter til arrangementet eller ej.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foreninger kan beholde tilskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreninger kan beholde tilskud
Opdateret 13. maj 2020 kl. 09:40
Slagelse - 13. maj 2020 kl. 07:13
Af Christian Dahl

Slagelse Kommune: Kultur- og fritidsudvalget i Slagelse Kommune er parat til at række en hjælpende hånd til kulturlivet i kommunen.

Udvalget er klar til at lade arrangører beholde tilskud for aflyste arrangementer, og udbetaling af næste tilskud rykkes frem til midten af maj i stedet for 1. juli.

Udvalget vurderer, at ordningen ikke kommer til at koste noget for Slagelse Kommune. Men det kan give rum til ekstra arrangementer næste år.

Arrangørerne får nemlig lov at beholde pengene fra kommunen uanset om arrangementet er aflyst eller blot udskudt, og uanset om de hænger på udgifterne til arrangementet eller ej.

Dem, der ikke længere har udgifter, kan i stedet bruge den kommunale støtte til et andet arrangement.

På samme måde behøver de, der har fået et arrangement skubbet til næste år, ikke søge om nyt tilskud næste år. Dermed kan de penge bruges til et andet kulturelt arrangement.

- Rigtig mange fra kulturlivet er blevet ramt af aflysninger, ændringer og udskydelser. Derfor har vi i et enigt udvalg besluttet at give aktørerne en hjælpende hånd. Det betyder, at dem som har modtaget kulturelle tilskud, som på grund af COVID-19 har været nødsaget til at aflyse, ændre eller udskyde deres aktiviteter, får mulighed for at beholde deres tilskud efter dialog med kulturafdelingen. Hvis vi også i fremtiden skal have et rigt og varieret kulturliv, som det vi kendte til inden corona, så er vi nødt til at støtte op om og sikre, at kulturlivet kommer godt i gang igen, siger medlem af udvalget Anne Bjergvang (S).

Fremrykker betaling

Kultur- og fritidsudvalget i Slagelse Kommune har også valgt at hjælpe de foreninger, der akut mangler penge. Der er ikke tale om ekstra støtte, men den kulturstøtte, der normalt bliver udbetalt den 1. juli, bliver nu i stedet udbetalt midt i maj.

- Vi har i udvalget besluttet at fremrykke kulturinstitutionernes driftstilskud for 3. kvartal som normalt udbetales 1. juli frem til midten af maj. Fremrykningen betyder, at trængte kulturinstitutioner kan få øget deres likviditet, frem til de får mulighed for at åbne op igen og generere en indtægt. Vi håber, naturligvis ligesom alle andre, at kulturlivet snart kan åbne op igen. Indtil da har vi i udvalget set på, hvordan vi bedst holder hånden under og hjælper kulturlivet rent økonomisk, siger medlem af kultur- og fritidsudvalget Ebbe Ahlgren (V).

Det er et enigt udvalg, der har truffet beslutningen, og opfordringen til folk i Slagelse og omegn lyder, at de skal huske at bruge kulturen, når den åbner igen.

- Rigtig mange er naturligvis ærgerlige over at se den ene aflysning efter den anden på kulturområdet. Derfor vil vi i udvalget også gerne sende en opfordring til alle om at bakke op om kultur- og fritidslivets mange aktører og tilbud, så snart det igen bliver muligt. Sammen skal vi sikre, at Slagelse Kommune fortsat kan have et mangfoldigt og rigt kulturliv, siger medlem af kultur- og fritidsudvalget Troels Brandt (R).

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk