23. september 2019
Alice Rosengren Skov flyttede til Slagelse i 2016, da hun var træt af storbyen efter at have boet 16 år i København. Nu ? tre år efter ? flytter storbyen til hende, da Slagelse Kommune planlægger at bygge adskillige højhuse i otte etagers højde. Efter planen skal ét af disse stå og skyde op over træerne her - lige over for hendes parcelhus. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Alice Rosengren Skov flyttede til Slagelse i 2016, da hun var træt af storbyen efter at have boet 16 år i København. Nu ? tre år efter ? flytter storbyen til hende, da Slagelse Kommune planlægger at bygge adskillige højhuse i otte etagers højde. Efter planen skal ét af disse stå og skyde op over træerne her - lige over for hendes parcelhus. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flyttede fra København for at undgå det: Nu bliver hun nabo til otte-etagers højhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flyttede fra København for at undgå det: Nu bliver hun nabo til otte-etagers højhus
Slagelse - 16. april 2019 kl. 09:13
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er så glade for vores grund. Det er en oase.

arrow Læs også: Udvalgsformand afviser kritik af højhus-beslutning

Alice Rosengren Skov sidder midt i stuen i det parcelhus, som hun efter 16 år i København forelskede sig i, købte og flyttede ind i sammen med sin mand og deres tre børn. Det ligger i Slagelse lige over for et grønt areal med stier og en legeplads.

- Når vi sidder i sofaen, kan vi kun se grønt og så lige Ingers vindue, forklarer hun og løfter begge mundvige.

Men snart kan Alice Rosengren Skov fra sit stuevindue også se et otte etagers højt boligbyggeri. Sammen med Slagelse Boligselskab planlægger Slagelse Kommune nemlig at opføre ikke kun ét - men syv - sociale boligbyggerier, der skal huse seniorer, unge og udsatte borgere.

De sociale boligbyggerier går under navnet Teglkuberne, skal ligge på Sverigesvej og er alt det, som Alice Rosengren Skov troede, at hun valgte fra ved at forlade København.

- Jeg tror faktisk, at der er mange, der ligesom os vælger at flytte væk fra København, når de er trætte af det her storbyliv og høje byggerier, forklarer Alice Rosengren Skov om baggrunden for, at hun og familien flyttede til Slagelse.

Af den grund har hun nu oprettet Facebook-gruppen »Højhuse i Slagelse - Nej tak«, der er en modbevægelse til den byudvikling, som ifølge hende truer den fred og ro, hun og mange andre søger ved at flytte væk fra storbyen og tættere på provinsen.

Alice Rosengren Skov frygter blandt andet, at det nye byggeri vil ødelægge parcelhuskvarterets æstetik, skabe mere trafik og forstyrre skygge- og vindforhold.

- Der må gerne bygges, og der må gerne bygges højt - men ikke så højt, forklarer hun og sammenligner det nye byggeri på Sverigesvej med Slagelse Sygehus, der kun er op til fire etager højt.

For netop at slippe for høje bygninger, sikrede Alice Rosengren Skov og familien sig i 2016, inden de flyttede til Garvergårdsvej tæt på Sverigesvej, at der i lokalplanen stod, at planområdet kun gav »mulighed for at opføre en tæt/lav boligbebyggelse, bestående af cirka 35 rækkehuse eller dobbelthuse i op til to etager.«

Men den lokalplan er nu ændret, ligesom flere andre høje boligbyggerier ventes at skyde op i Slagelse by.

Ifølge Slagelse Kommunes borgmester er et byggeri som Teglkuberne på Sverigesvej nemlig en nødvendighed for at sikre boliger under en stadig stigende efterspørgsel og boligmangel.

- Men vi bliver aldrig København og får ikke huse som i København, lover John Dyrby Paulsen (S).

Alligevel forstår borgmesteren godt bekymringen, som borgere ligesom Alice Rosengrev Skov måtte have.

- Jeg har respekt for, at folk mener, at det ikke passer ind og måske ikke er pænt. Den diskussion har vi også i byrådet. Og vi vil også høre på høringssvar. Jeg tror bare, det er den vej, vi skal, forklarer han og bemærker at Sverigesvej er interessant grundet placeringen tæt på Slagelse Sygehus.

Ligesom borgmesteren mener formanden for Slagelse Kommunes miljø-, plan- og landdistriktsudvalg, Jørgen Grüner (SF), derfor heller ikke, at det nye byggeri bør give grund til bekymring:

- Jeg forstår bekymringerne, hvis man tror, det bliver store boligblokke, der skærmer for al sollys. Men det er bestemt ikke forventningen, at det bliver sådan, forklarer udvalgsformanden.

Alice Rosengren Skov, der selv forventer at få udsigt til byggeriet på Sverigesvej, er imidlertid langt fra færdig med at kæmpe for, at det ikke bliver de planlagte otte etager højt.

Derfor deler hun sammen med naboer blandt andet flyers ud, så andre folk i nærområdet på samme måde kan tage stilling:

- Vi vil gerne i en dialog, hvor vi kan stille spørgsmålet: »Ja, vi skal udvikle og bygge nyt - men skal det være højhuse i otte etagers højde? Er det, det, som vi i Slagelse vil?« forklarer hun.

Ifølge Alice Rosengren Skov var det nemlig ikke det, hun og familien ville, da de flyttede fra København til Slagelse for tre år siden.

- Vi valgte et parcelhuskvarter, fordi vi ville noget andet end storbyen, understreger hun, da hun sidder i stuen med udsigt til det grønne areal.

Høringssvar angående byggeriet Teglkuberne på Sverigesvej vil efter planen finde sted i maj.

arrow Højspændt sag om højhuse i Slagelse undersøges nærmere
28. maj 2019 kl. 07:09 Opdateret: kl. 08:21
arrow Kras kritik af højhusbyggeri: Godkendelse på kant med loven
25. maj 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 07:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk