{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
24. april 2018
Flertallet bag John Dyrby Paulsen (S) har stemt ændring af styrelsesvedtægten igennem. Der stilles stadig spørgsmålstegn fra blå bloks side.  Arkivfoto
Flertallet bag John Dyrby Paulsen (S) har stemt ændring af styrelsesvedtægten igennem. Der stilles stadig spørgsmålstegn fra blå bloks side. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal afviser fortsat politisk udrensning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal afviser fortsat politisk udrensning
Slagelse - 17. april 2018 kl. 08:21
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spekulerede flertallet i Slagelse Byråd, herunder borgmester John Dyrby Paulsen (S), i en ændring af udvalgsstruktur og dermed en »politisk udrensning« - som Venstres Knud Vincents har udtrykt det - da samarbejds- og konstitueringsaftalen blev underskrevet i december? Og var planen allerede dengang at få sat de borgerlige uden for indflydelse på et tidspunkt?

arrow Læs også: Afvist af borgmesteren: - Vi ser ingen anden udvej end at klage

De spørgsmål har flere stillet sig den seneste tid. Særligt i blå blok, hvor man stadig ikke giver meget for John Dyrby Paulsens snitfladeproblemer som grundlag for ændringen af styrelsesvedtægten, der i praksis fratog Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres deres fem udvalgsformandsposter og samtidig barberede af 2. viceborgmester Ann Sibberns (DF) vederlag, så hun i dag slet intet modtager for den del af byrådsvirket.

Borgmesteren afviser fortsat, at man skulle have andre begrundelser og tanker end de formelle, der ved første- og andenbehandlingen i byrådet, den 19. og 26. marts, blev angivet i indstillingen.

Sjællandske har anmodet om aktindsigt i rådgivningen, der er givet til John Dyrby Paulsen fra forvaltningens side. Mens Slagelse Kommune dog afviser at give indsigt i det interne dokument, der er udarbejdet - ikke mindst på grund af det »interne« faktum, hvormed dokumentet tilsyneladende er undtaget aktindsigt - oplyser forvaltningen, at borgmesteren bad om rådgivning den 23. februar.

- Det var der, vi begyndte at snakke om, at det ikke var godt. Det var også der, vi begyndte at se på udvalgsdagsordener for marts, hvor vi kunne se nogle sammenfald og problemer med snitflader, fortæller John Dyrby Paulsen, der afviser at have tænkt over og overvejet en ændring af strukturen allerede i december, da det stod klart, at han kunne hænge borgmesterkæden om halsen.

Flertallet afviser samtidig, at der i forhold til en ændring af styrelsesvedtægten skulle ligge et ønske om »politisk udrensning«, som påstanden lyder fra eksempelvis Venstre.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Ann Sibbern, siger da også i den forbindelse, at hendes parti i marts blev inviteret med ind, forud for at et nyt samarbejde - og en ny konstituering - skulle se dagens lys.

- Ja, vi var inviteret til at være med. Det har vi været åbne omkring. Men vi fastholder, at grundlaget for en ændring og måden, det gøres på, ikke er i orden. Og så var det vigtigt for os, at alle var med. Det er vigtigere end poster, fortæller hun.

Hos Venstres Knud Vincents, som lige nu bearbejder en klage til Ankestyrelsen på baggrund af ændringen af styrelsesvedtægten, slås det fast, at Venstre på intet tidspunkt har været inviteret med ind.

arrow Borgmester efter dom: - Den ændrer ikke noget
05. april 2018 kl. 15:27 Opdateret: kl. 15:30
arrow Dyrby: - Jeg tager ethvert sagsanlæg med sindsro
05. april 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 20:01

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk