6. april 2020
Denne illustration viser de forskellige muligheder og betingelser for onlinekøb af dagligvarer i Slagelse. I den yderste række angives antallet af varenumre i butikkerne. I Bilka over 15.000 og i Coop over 7500. Priserne for levering ligger mellem 29 og 49 kroner pr. gang.
Denne illustration viser de forskellige muligheder og betingelser for onlinekøb af dagligvarer i Slagelse. I den yderste række angives antallet af varenumre i butikkerne. I Bilka over 15.000 og i Coop over 7500. Priserne for levering ligger mellem 29 og 49 kroner pr. gang.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere køber dagligvarer online - også i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere køber dagligvarer online - også i Slagelse
Opdateret 17. februar 2020 kl. 14:22
Slagelse - 17. februar 2020 kl. 11:10
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele 27 procent af danskerne handler dagligvare online. Det er oftest børnefamilier, som er med på moden.

Prisportalen DinKurv.dk har lavet et overblik over de fem største online supermarkeder i Slagelse. Det drejer sig om Nemlig.com, Coop Mad, Rema 1000, BilkaToGo og Osuma.dk.

Her gøres der opmærksom på, at der i Slagelse er mulighed for levering samme dag fra tre online supermarkeder. Dog afhængigt af, hvornår på dagen du bestiller.

- Rema 1000 er de mest fleksible - her kan du faktisk få leveret inden for 2 timer efter bestilling. Hos Osuma.dk, kan du få dine varer leveret samme eftermiddag, hvis du bestiller før kl. 11, hvor du hos Coop Mad og Nemlig.com skal bestille 1-2 dage før. Og er du tidligt ude, og bestiller inden kl. 10, kan du hente dine varer hos BilkaToGo fra kl. 14 samme dag. Du kan altså roligt bestille ingredienserne til din aftensmad online. De skal nok nå frem, hedder det overblikket.

DinKurv.dk har også set på, om det er meget dyrere at handle dagligvarer online.

- En undersøgelse foretaget af Nordea viser, at medregner du transport, impulskøb og »timeløn« ved at handle selv, kan det faktisk bedst betale sig at bestille online, skriver prisportalen.

Leveringspriserne afhænger af det valgte tidspunkt og hvor meget man handler ind for. Generelt ligger priserne mellem 29-49 kroner. Bestiller du et par dage i forvejen, er der dog penge at spare, og i Slagelse kan du endda få levering helt ned til ni kroner fra Nemlig.com og 15 kroner hos Coop.

Vær dog opmærksom på, at du hos Coop skal bestille for minimum 500 kr. og Nemlig.com 400 kr. for at kunne få leveret varerne.

DinKurv.dk sammenligner priser på dagligvarer i online supermarkeder, så forbrugerne kan spare tid og penge.

DinKurv.dk tilbyder også madplaner, hvor ingredienserne leveres fra din favoritbutik.

Se hjemmeside på https://www.dinkurv.dk/

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk