24. oktober 2019
Borgerrådgiver Lone Engly.
Borgerrådgiver Lone Engly.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere borgere henvender sig til borgerrådgiveren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere borgere henvender sig til borgerrådgiveren
Slagelse - 20. april 2019 kl. 12:20
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af henvendelser til kommunens borgerrådgiver Lone Engly er steget fra 2017 til 2018.

En stor del af henvendelserne handler om råd og vejledning, hvorimod antallet af klager over sagsbehandlingen ikke er steget det seneste år, viser årsberetningen fra borgerrådgiveren.

Beretningen dækker kalenderåret 2018 og skal behandles af økonomiudvalget tirsdag 2. april og af byrådet 29. april.

Med 378 henvendelser er antallet af borgere, der har henvendt sig til borgerrådgiveren, steget med 12 procent siden 2017. Det øgede antal henvendelser har dog ikke ført til flere klager. Antallet af klager ligger på samme niveau som i 2017, hvor der var 106 klager, og er med 102 klager på det laveste niveau siden funktionens start i 2012.

Selvom antallet af klager over lang sagsbehandlingstid er faldet en smule i forhold til året før, er det fortsat det område, som flest borgere er utilfredse med.

- Det er positivt, at antallet af klager ikke er steget det seneste år trods flere henvendelser til mig. Jeg kan konstatere, at de senere års fokus på at forbedre sagsbehandlingen og servicen har ført til mange forbedringsinitiativer i kommunen, og at de ser ud til at virke, siger borgerrådgiveren i en udsendt meddelelse fra kommunen.

Her konstaterer hun dog også, at man aldrig bliver aldrig færdig med at forbedre sagsbehandlingen og servicen over for borgeren.

- Det kræver en vedvarende indsats. Og der er fortsat borgere, som oplever problemer med at finde ud af det kommunale system, og som ikke føler sig lyttet til og inddraget i behandlingen af deres egen sag, siger Lone Engly.

Borgmester John Dyrby Paulsen siger, at han er glad for, at borgerne bruger borgerrådgiveren til at få hjælp.

- Vi kan altid blive bedre i kommunen, og vores borgerrådgiver samler borgernes erfaringer, så vi kan lære af dem, og give borgerne en bedre service, siger borgmesteren.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk