15. september 2019
Flux Water, der har udledt spildevand med farligt og forbudt insektgift til to å?er i Slagelse søgte sidste år om lov til at placere et rensningsanlæg ved havnen i Hvide Sande. Til det fik de afslag af Ringkøbing-Skjern Kommune. Den jyske kommune mente nemlig ikke, at det var sikkert. Foto: Arne Svendsen
Flux Water, der har udledt spildevand med farligt og forbudt insektgift til to å?er i Slagelse søgte sidste år om lov til at placere et rensningsanlæg ved havnen i Hvide Sande. Til det fik de afslag af Ringkøbing-Skjern Kommune. Den jyske kommune mente nemlig ikke, at det var sikkert. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firma bag farlig forurening fik afslag om anlæg i Jylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firma bag farlig forurening fik afslag om anlæg i Jylland
Slagelse - 18. juli 2019 kl. 06:09
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Lad mig sige det sådan: De havde ikke nogen overbevisende håndtering af deres spildevand.

arrow Læs også: Udvalgsmedlem: Insektgift bør få konsekvenser for kommune

Så kontant lyder vurderingen af virksomheden Flux Water i Slagelse, hvorfra der for nylig er målt store koncentrationer af farligt og forbudt insektgift. I hvert fald, hvis man spørger John G. Christensen (S).

Han er formand for teknik- og miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og sidste år søgte virksomheden, der modtager, renser og behandler industrielt spildevand, om tilladelse til at placere et rensningsanlæg ved havnen i Hvide Sande.

Men den ansøgning fik virksomheden afslag på.

- Vi var på besøg i Slagelse for at se deres anlæg. Og efter det besøg var vi overbevist om, at det ikke var noget, som vi ville gå videre med, forklarer John G. Christensen til Sjællandske.

Ifølge udvalgsformanden fra den jyske kommune levede Flux Water efter deres vurdering nemlig langt fra op til kravene for blandt andet kontrol af det vand, virksomheden tog ind.

Med badestrande tæt på udgjorde det derfor for stor en risiko at lade Flux Water opsætte det påtænkte anlæg, begrunder han.

Og nu har blandt andet Slagelse Kommune og Danmarks Sportsfiskerforbund de sidste par uger gået med samme bekymring, efter SK Forsyning mellem den 6. og den 21. juni foretog målinger ved udløbet fra Flux Water i Slagelse.

Her viste det sig, at farlige insektgifte - såkaldte neonikotinoider - i spildevandet overskred de vejledende grænseværdier mellem 5.000 og 58.000 gange. En mængde, der blev ledt ud i Jernbjerg Å og videre til Tude Å.

Alvorligheden opstår, da neonikotinoider er et insektbekæmpelsesmiddel, som er meget giftigt for vandorganismer. Derudover menes det at påvirke hjernefunktionen hos bier.

Af den grund er stofferne forbudt i EU, ligesom Flux Water ikke har været godkendt til hverken at behandle eller udlede insektgiften.

Men anlægget ved havnen i Hvide Sande, der skulle være drevet af Flux Water på samme måde som i Slagelse og dermed håndtere industrielt spildevand, vakte allerede før de nu kendte målinger stor debat i det jyske lokalområde.

Blandt andet skrev Per Mikkelsen fra Danmarks Naturfredningsforening et læserbrev i Ringkøbing-Skjern Dagbladet med overskriften »Skal vi have et privat »mini-Kommunekemi« på Hvide Sande Havn?«

Samme skepsis var dog ikke at finde i Slagelse Kommune. Men efter fundet af insektgift i spildevandet, har SK Forsyning, der lejer et areal ud til Flux Water, opsagt lejemålet.

Det betyder ifølge opsigelsesperioden, at virksomheden skal være væk fra adressen i Slagelse om højst seks måneder.

Lars Kastholm, der er salgschef og medejer af Flux Water, har tidligere sagt til Sjællandske, at virksomheden er »dybt ulykkelig« over situationen:

- Det er en ærgerlig situation for alle. Og lige nu er vi fanget i et hjørne, som vi prøver at slippe ud af, forklarer salgsdirektøren.

I Ringkøbing-Skjern er man dog fortsat glad for, at man sagde nej til at placere et nyt anlæg fra Flux Water ved Hvide Sande. »Man tog sine forholdsregler«, mener formanden for Ringkøbing-Skjerns teknik- og miljøudvalg, John G. Christensen.

- De havde en tilgang til tingene, som gik ud på, at alt er muligt. Og så vil man jo også gerne konstatere, om det så også forholder sig sådan. Og det kunne vi så se ved vores besøg, at det gjorde det ikke, fortæller han og uddyber:

- Derfor gik vi uden om dem.

arrow Leverandør stod bag insektgift: Kan have kostet vandliv
19. juli 2019 kl. 06:34 Opdateret: kl. 21:01
arrow Udledte insektgifte i vand: Tidligere ansat advarede mod firma
18. juli 2019 kl. 09:38 Opdateret: kl. 23:05

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk