16. november 2018
Den 40-årige far blev anholdt af politiet i Korsør den 30. august. Han nægter sig skyldig i vold mod og sexmisbrug af sine fire børn, hvoraf den yngste er en pige på 10 år. Modelfoto
Den 40-årige far blev anholdt af politiet i Korsør den 30. august. Han nægter sig skyldig i vold mod og sexmisbrug af sine fire børn, hvoraf den yngste er en pige på 10 år. Modelfoto
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire børn genafhøres i sag om sexovergreb begået af deres far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire børn genafhøres i sag om sexovergreb begået af deres far
Slagelse - 09. november 2018 kl. 06:43
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To gange har en dommer varetægtsfængslet en 40-årig mand fra Korsør, som politiet sigter for igennem længere tid at have mishandlet sine fire børn. Dels ved at udsætte dem for vold og dels ved at sexmisbruge dem på familiens bopæl i blandt andet Korsør. Han nægter sig skyldig. Politiet anholdt ham torsdag den 30. august, efter hans 43-årige kone og mor til børnene havde anmeldt ham for ugerningerne. Han blev varetægtsfængslet efter grundlovsforhøret, og senere forlængede en dommer fængslingen frem til onsdag den 21. november.

Moderen har selv mærket hans vold på egen krop. Hun har til politiet fortalt, at han den 30. juni tog kvælertag på hende og truede med at slå hende ihjel. Kvælertag og trusler foregik foran børnene.

Ifølge anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jeanette W. Andersen efterforskes sagen fortsat.

- Vi skal have genafhørt børnene, ligesom vi skal have talt med flere vidner, siger Jeanette W. Andersen til Sjællandske. Alle børnene i den danske familie har ifølge anklageren være udsat for seksuelle overgreb og vold af deres far. Anklageren har tidligere i Sjællandske forklaret, hvorfor der er tale om mishandling af børnene.

- Der er tale om mishandling, når børn i årevis udsættes for vold, som disse børn er blevet. Alle fire har oplevet at blive væltet ned af trapper af deres far, siger Jeanette W. Andersen. Hun oplyser, at sigtelserne er så alvorlige, at de vil udløse flere års fængsel, hvis den 40-årige mand bliver dømt skyldig.

Der er tale om to piger på 10 og 12 år samt to drenge begge på 13 år.

Grundlovsforhør og retsmøder foregår bag lukkede døre grundet hensynet til børnene. Foruden i familiens hus i Korsør, blev børnene ifølge anklageren også udsat for mishandling, efter moren og børnene flyttede fra manden og deres far til en mindre by et stykke fra Korsør.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk