11. december 2019
Det skal være slut med usikkerhed om, hvem der har mest ret til at færdes på det forhøjede område mellem Vestsjællandscentret og City 3, fodgængere eller bilister. Projektmedarbejder Pia Nielsen ses her ved det sted, hvor der etableres fodgængerfelt. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Det skal være slut med usikkerhed om, hvem der har mest ret til at færdes på det forhøjede område mellem Vestsjællandscentret og City 3, fodgængere eller bilister. Projektmedarbejder Pia Nielsen ses her ved det sted, hvor der etableres fodgængerfelt. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farten skal ned flere steder i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farten skal ned flere steder i bymidten
Opdateret 27. juni 2019 kl. 09:28
Slagelse - 27. juni 2019 kl. 07:48
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bilisterne må sætte farten ned, mens fodgængere og cyklister får det mere trygt.

Det skulle gerne blive resultatet af de forskellige tiltag, som her i sommer rulles ud forskellige steder i Slagelse bymidte.

- Vi får mellem 300 og 400 henvendelser årligt fra folk, der er utrygge ved at færdes i trafikken, siger projektmedarbejder Pia Nielsen fra Natur, Vej og Trafik i kommunen.

Pia Nielsen tog Sjællandske med på en lille rundtur til de forskellige tiltag, som for en stor dels vedkommende vil blive udført om natten, for at genere trafikken mindst muligt.

Arbejdet vil strække sig frem til midten af september.

Vi startede ved rundkørslen på Østerbro ud for Vestsjællandscentret. Her er man allerede gået i gang med at tage nogle brosten op.

- Kanten ind mod rundkørslens midte gøres højere, så vejen bliver smallere, hvilket tvinger bilisterne til at sætte farten ned. Desuden skal der laves bump ved ind og udkørsler fra rundkørslen, fortæller hun.

Vi går videre mod Jernbanegade ved Vestsjællandscentret, hvor der er en bred hævet flade mellem centret og City 3.

- Men der hersker stor usikkerhed om, hvem der skal holde tilbage for hvem her, fodgængerne eller cyklisterne. Det bliver der nu ændret på ved etablering af et bredt fodgængerfelt inklusive markering med torontoanlæg med blinkende gult trafiklys, fortæller Pia Nielsen.

Hastighedszoneprojektet er motiveret af følgende, oplyser kommunen:

Mellem 2013 og 2017 er der registreret 17 personskadeuheld og syv materieluheld.

Mange henvendelser fra borgere handler om for høj fart i bymidten. Folk føler sig utrygge på grund af høj fart.

Gennemsnitsfarten i bymidten er i dag 37,1 km/t og 85 pct. af bilerne kører under 44,9 km/t.

Dem, der kører for hurtigt, gør folk utrygge. Det er dem, fartinitiativerne skal sætte ind imod

Der er gode erfaringer for, at zoner med lavere hastighed gør byen tryggere og får antallet af uheld til at falde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk