20. oktober 2019
Flere familier kritiserer atter opholdsstedet Holmegaardshuset i ramme vendinger. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Flere familier kritiserer atter opholdsstedet Holmegaardshuset i ramme vendinger. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familier raser over opholdssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familier raser over opholdssted
Slagelse - 21. juni 2019 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 2016 var opholdsstedet Holmegaardshuset under heftig beskydning. Dengang var det ansatte og familier, der brød tavsheden og fortalte om, hvad de betragtede som konstant umyndiggørelse, manglende udviklingssamtaler og mål, forskelligrettede beskeder fra personale, manglende anerkendelse af, hvad man kan som forældre, usandheder i rapporter og så videre.

arrow Læs også: Politikere kræver skærpet tilsyn efter klagestrøm

Men i dag - i 2019 - lader det til, at opholdsstedet, der er til akut anbringelse af børn, unge og familier, ikke har fået hånd i hanke med de kritikpunkter, der blev bragt til torvs også dengang.

Således har over 10 familier, flere fra Slagelse Kommune, der hyppigt bruger stedet til forskellige foranstaltninger, klaget over Holmegaardshuset, og det er ikke kun over for Sjællandske, at de pågældende kritikere lader ordene flyde.

- Vi har klaget til alle slags myndigheder, primært Socialtilsynet, fordi vi mener, at det er helt katastrofalt, hvad der foregår dernede, siger Lotte Pedersen, hvis søn, svigerdatter og barnebarn har været på opholdsstedet i foråret og bestemt ikke har rosende ord til overs for opholdet.

På Holmegaardshuset affejes kritikken dog.

- Der er mange ting, vi slet ikke kan genkende, lyder det fra forstander Gerda Bejder, som da også torsdag morgen annoncerede over for beboere på stedet lige nu, at Holmegaardshuset ville ryge en tur i mediemøllen efter henvendelser fra både Sjællandske og TV2.

Nogle af forældrene, der i dag endda har oplevet at få fjernet deres barn efter opholdet på Holmegaardshuset, er Mie Wulffsberg og Jonas Nettermann Hansen.

De er begge fra Slagelse Kommune og mener, at stedet frem for at sikre stabilitet gjorde det modsatte. I dag er deres datter, Mynthe, fjernet.

Over for Sjællandske konstaterer faren, at han på intet tidspunkt har følt, at meningen med opholdet reelt var, at de skulle kunne beholde deres barn. Det har de kunnet se i diverse statusbeskrivelser, hvor han mener, at parret fremstod langt dårligere, end sandheden var.

- Vi er slet ikke blevet anerkendt. Vi har konstant fået negative udtalelser og signaler. Og det er altså svært at vriste sig fri, når man befinder sig i sådan en ond spiral, siger Jonas Nettermann Hansen, som har flere børn.

Klagerne fra de mange forældre, hvoraf Sjællandske har talt med flere, kredser om deres følelse af, at de ingen chance har fået for at bevise, at de godt kan være forældre for deres børn - bare med lidt støtte og hjælp.

Flere mener ligefrem, at opholdsstedet stiller diagnoser, uden personalet reelt besidder fagligheden til at gøre det, så tidligt i forløbet, at forældrene er »stemplet« under opholdet.

Det skete i Lotte Pedersens barnebarn sag. Hans navn er kendt af Sjællandske.

Da han, mor og far, der kommer fra Stevns-kanten, i februar ankom til opholdsstedet, blev blå mærker hurtigt kædet sammen med overgreb. I en udtalelse to måneder senere var udtrykket ændret til »mærker« efter konstateringen af, at den lille dreng reelt led af en blødningsforstyrrelse, hvilket også er dokumenteret.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at Holmegaardshuset så hurtigt efter ankomsten går ind og drager sådan en konklusion, siger Lotte Pedersen, der føler, at der efterfølgende blev set skævt til familien, der desuden har følt sig overvåget og i øvrigt er blevet bremset i at møde op til lægen, hvis de ville have sønnen med.

Værre er det dog, at opholdsstedet beskyldes for at pynte på sandheden. Det er sket i en sag med en i dag 18-årig kvinde, der som 13-årig kom til Holmegaardshuset i 2014 som led i en frivillig anbringelse. Hun fik medikamentet Truxal som sovemedicin, hvilket hendes mor, Tina Nielson, har klaget over til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Forstander Gerda Bejder har i oktober 2016 oplyst, at Truxal kun er blevet givet én gang dagligt - og ikke som sovemedicin.

Stik imod sandheden.

I en journal fra Glostrup Hospital fra januar 2015, som Sjællandske er i besiddelse af, fremgår det nemlig, at opholdsstedet i en periode har givet den dengang 13-årige pige Truxal, »da hun havde svært ved at falde i søvn«.

Ifølge Lotte Pedersen er det stærkt kritisabelt. I hendes families sag er hun dog glad for, at det nye opholdssted, som sønnen, svigerdatteren og barnebarnet kom til i april, to måneder efter, fik en anden opfattelse af dem. Nemlig en positiv af slagsen.

Blandt andet fremstår familien »venlige og imødekommende« og skaber »positive stemninger« omkring sønnen, lyder det i beskrivelsen.

arrow Kommune overvejer brug af omstridt opholdssted
26. juni 2019 kl. 11:28 Opdateret: kl. 11:28

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk