24. august 2019
Her ses Gitte Thoft og 54-årige Torben Nielsen, der nu på anden måned sidder fængslet i Frankrig. Dommen på otte års fængsel er anket. Foto: Privat
Her ses Gitte Thoft og 54-årige Torben Nielsen, der nu på anden måned sidder fængslet i Frankrig. Dommen på otte års fængsel er anket. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængslet for at smugle 987 kilo hash uden at vide det: - Det er helt igennem forfærdeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængslet for at smugle 987 kilo hash uden at vide det: - Det er helt igennem forfærdeligt
Opdateret 25. april 2019 kl. 20:44
Slagelse - 25. april 2019 kl. 05:50
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

54-årige Torben Nielsen, mangeårig lastbilchauffør fra Sabro ved Aarhus, havde længe ønsket ture sydpå i stedet for de vanlige til Norge og Sverige. Så da chancen i februar bød sig, i øvrigt fra den ene dag til den anden, sprang han på.

arrow Læs også: Uskyldig smuglerchauffør skal blive bag franske tremmer: Idømt seks års fængsel

I dag sidder han imidlertid for anden måned i træk bag lås og slå i en knap ti kvadratmeter stor fængselscelle med to andre indsatte i den sydfranske by Perpignan - dømt for at have smuglet 987 kilo hash over den spansk-franske grænse, hvor sydfranske toldere den 26. februar bremsede ham på turen fra Malaga til Odense. Her kunne de konstatere, at det altså ikke blot var vin og frugt, lasten rummede.

Fire hverdage efter blev Torben Nielsen idømt en straksdom på otte års fængsel samt en bøde på knap to millioner euro, ligesom han blev smidt direkte i brummen. Og herhjemme kæmper hans forlovede, 58-årige Gitte Thoft, nu en ihærdig kamp for at få ham hjem til Danmark - og gerne som pure frifundet.

Flere lokale nyheder - få nyhedsbrevet

- Det er frygteligt. Helt igennem forfærdeligt. Han er blevet ofret, siger Gitte Thoft til Sjællandske, som kan afsløre, at vognmandsfirmaet, som fik Torben Nielsen fløjet til Sydspanien, fordi chaufføren, der havde kørt lastbilen sydpå, pludselig skulle skynde sig hjem, har rod i Slagelse.

Sagen er flittigt beskrevet i franske medier, herunder L'Independant, som også har berettet fra retsmødet, der fulgte i kølvandet på anholdelsen af den 54-årige chauffør. Angiveligt har den dømte udelukkende bemærket nogle sirligt plastik-indpakkede paller i lastbilen, som han troede indeholdt vin og frugt.

- Jeg har ingen idé om, hvor det ton hash kommer fra, og hvilke paller det har været på, har han ifølge de franske medier fortalt i retten, som imidlertid endte med at dømme manden, der selv betragter sig som uskyldig.

Det samme mener hans herboende forlovede, som jævnligt bryder sammen i gråd, når det tilsyneladende snørklede samarbejde myndigheder og lande imellem slår knuder for gud ved hvilken gang.

Dommen er i øvrigt anket til appelretten i Montpellier af mandens franske advokat, Catherine Barriere.

Ifølge Gitte Thoft er Torben Nielsen blevet ofret.

- Vi har kraftig mistanke om, at nogen har fortalt tolderne, at Torben kom med den der lastbil på det givne tidspunkt. Så har fokus været på den, mens man så kunne køre igennem ti minutter senere med en anden bil med langt mere hash, mener kvinden, som kun har indicier at rutte med, om end hun arbejder på at tilvejebringe de nødvendige beviser for, at hendes forlovede absolut intet kendte til lastens indhold af euforiserende stoffer.

- Ifølge reglerne må han slet ikke pakke op og tjekke, hvad der er i, fortæller hun.

Det har ikke været muligt at få kontakt til Kimmi Lisberg, der står som direktør for vognmandsfirmaet Lisberg Transport ApS. Det er her, Torben Nielsen var hyret til at fragte godset mod nord, så om hun har kendt til lasten, svæver i det uvisse.

Hun er samtidig stifter af Sydtrans Bellahøj IVS, som fra januar til november 2018 havde adresse på Slagelse Landevej i Vemmelev, ligesom hun er datter af Jørn Lisberg, der bor i Slagelse, men tidligere har stået for Sydtrans ApS. Hjemmehørende i Rude ved Skælskør.

Han er tidligere dømt for smugling, hvilket dog ifølge ham er irrelevant at nævne, når talen falder på den verserende sag, som han tilsyneladende har en birolle i.

Til Sjællandske afviser han ethvert kendskab til hash og cannabis, men siger, at det var ham, der engagerede Torben Nielsen. Det var også ham, der hentede netop den 54-årige, nu fængslede chauffør på hjemadressen og kørte ham til lufthavnen, hvor kursen blev sat sydpå.

- Jeg vidste, at Torben var hjemme, og da chaufføren, der kørte derned, ikke kunne tage turen tilbage, blev han kontaktet. Vi har ikke haft nogen idé om, hvad der var på den lastbil. Vi kan heller ikke få noget at vide, da vi ikke er nære pårørende, siger Jørn Lisberg, der over for avisen påpeger, at lastbilen angiveligt var lejet ud til et firma i Ringsted.

Visse dele af den lovlige last havde han dog sørget for, medgiver han, ligesom han har overført 6.000 kroner for brændstof inden anholdelsen. Datteren, Kimmi Lisberg, har ligeledes overført 4.000 kroner til netop Torben Nielsen, viser en oversigt fra chaufførens netbank, som Sjællandske er i besiddelse af.

- Jeg skaffede frugtlæsset igennem en af mine kontakter, og det giver også et problem nu i forhold til erstatningspligt, tilføjer han.

Gitte Thoft håber på en afklaring snarest og er sikker på, at Torben Nielsen intet kendte til hashen.

- Det ville han aldrig gå med til, og når han en dag får muligheden for at køre igen, vil han være meget skeptisk, når han sættes til at køre lastbiler hjem med en last, han ikke selv har kontrolleret.

Hun håber endvidere, at han snart kan løslades fra de kummerlige forhold.

- Han ligger i en celle med to borde, to stole og et toilet - og så en madras på gulvet, hvor han har ligget i mange uger efterhånden. Tilmed med hovedet en meter fra toiletkummen. Herudover kan han ikke tale med nogen. Ingen kan dansk, engelsk eller noget andet, hvor Torben kan tale med. Og fransk kan han ikke, så det kniber med overhovedet at kommunikere med nogen, lyder det fra Gitte Thoft.

arrow Hashdømt vognmand fængslet
20. juni 2019 kl. 18:01 Opdateret: kl. 11:18
arrow Hashdømt vognmand fængsles inden udlevering til Frankrig
19. juni 2019 kl. 12:09 Opdateret: kl. 13:30

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk